Maria Jacobsen

Dansk missionær og vidne til det armenske folkedrab

Maria Petra Jacobsen (født 6. november 1882 i Siim; død 6. april 1960 i Byblos, Libanon) var en dansk missionær og et vigtigt vidne til det armenske folkedrab. Hendes dagbogsoptegnelser, udgivet under titlen Diaries of a Danish Missionary: Harpoot, 1907–1919, har haft en stor international betydning for historieskrivningen af begivenhederne.

Maria Jacobsen
Maria Jacobsen omkring 1910
Personlig information
Født 6. november 1882
Siim
Død 6. april 1960
Byblos, Libanon
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Missionær
Kendt for Børnehjemmet "Fuglereden" i Libanon

Som hjælpearbejder gjorde hun en stor indsats for hjemløse armenske børn, først i 1916-17, hvor hun skjulte og reddede flere tusinde og siden efter krigen, hvor hun vendte tilbage til Libanon og 1925 kunne åbne børnehjemmet "Fuglereden", hvor hun arbejdede til sin død.

Maria Jacobsen modtog i 1950 Den kongelige belønningsmedalje i guld.

Det Kongelige Bibliotek har hendes 963-siders dagbog og den er gjort digitalt tilgængelig.[1]

Henvisninger redigér

  1. ^ Karsten Fledelius (1. juli 2016), "Vidne til et folkemord", Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, 29 (2): 15-29, doi:10.7146/MAG.V29I2.66977Wikidata Q106634367

Eksterne henvisninger redigér