Mariane Bournonville

dansk danserinde og skuespillerinde (1768-1797)

Mariane Bournonville, født Jensen (1768 i Mariager29. august 1797 i København) var en dansk danserinde og skuespillerinde.

Mariane Bournonville
Født Mariane Jensen Rediger på Wikidata
1768 Rediger på Wikidata
Mariager Rediger på Wikidata
Død 29. august 1797 Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Ægtefælle Antoine Bournonville (fra 1792) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Teaters elevskole Rediger på Wikidata
Elev af Vincenzo Galeotti Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Skuespiller, balletdanser Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mariane Jensen blev uddannet på Det Kongelige Teaters danseskole under Vincenzo Galeottis vejledning og debuterede 23. september 1784 på hoftheatret i balletten «Den straffede Vankundighed». af Vincenzo Galeotti og med musik af Jens Lolle. Med et så vel smukt som interessant ansigt forenede hun en nydelig figur, personlig ynde og skjælmeri i sit væsen samt et ikke almindeligt fremstillingstalent, og hun blev derfor snart en af de ypperste i balletten, særlig i muntre danse og i fint komiske partier. I december 1792 ægtede hun danseren Antoine Bournonville. Ved sæsonens åbning 16. september 1790 havde hun lejlighedsvis udført Rynos rolle i Christen Henriksen Prams skuespil «Frode og Fingal» og derved henledet opmærksomheden på sig som en mulighed i det reciterende skuespil, og i 1796 gik hun definitivt over til denne kunstart, i det hun 18. februar samme år med afgjort held debuterede som Josepha i August von Kotzebues «Armod og Højmodighed». Hun havde en meget velklingende og bøjelig talestemme og en naturlig diktion, der understøttedes af hendes store scenevanthed, og efter at have spillet Susanne i Pierre Beaumarchais«Figaros Bryllup» regnedes hun allerede for en af de dygtigste skuespillerinder, da døden 29. august 1797 pludselig bortrev hende efter en fødsel kun 29 år gammel. Hun optrådte sidste gang 19. maj 1797 som Pouline i «Den snedige Brevvexling» af Fabre d'Eglantine.

Mariane Bournonville var datter af solodanser Sebastian Samuel Lever (cirka 17371812) og Anne Marie Jensdatter Spentrup (17501796)


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.