Mariendal (Frederiksberg)
- For alternative betydninger, se Mariendal. (Se også artikler, som begynder med Mariendal)
Mariendal – før 1785 kaldet Falkendal – var et landsted på Frederiksberg, der lå ved hjørnet af Falkoner Allé og Mariendalsvej.
Ejendommen blev i 1879 købt af kreaturkommissær Niels Josephsen (1836-1905). I 1884 begyndte han udstykningen af de 50 tønder land, der hørte til ejendommen.[1] Josephsen var en stor beundrer af den græske kongefamilie og opkaldte en del af vejene i det nyanlagte villakvarter efter den – Dronning Olgas Vej, Kong Georgs Vej, Kronprinsesse Sofies Vej og Prins Constantins Vej. På Dronning Olgas Vej fik Josephsen opført en villa til sig selv efter tegninger af H.P.N. Hedemann.[2]
Nordøst for ejendommen blev gaden Nitivej anlagt. Navnet er dannet af Niels Josephsens og hans hustru Thora Josephsens initialer (efternavnet skrevet med I i stedet for J).[3]
Et andet landsted på Frederiksberg hed Mariendal til 1770, hvor det skiftede navn til Rolighed.
Referencer
redigér- ^ Lauge Knudsen. "Atter er et Sogn udskilt og et Kirkehus rejst". Historisk-Topografisk Selskab for Frederiksberg.
- ^ Nikolaj Bøgh. 100 historier fra Frederiksberg.
- ^ "Svømmehalskvarterets navne og deres oprindelser".
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |