Marodør
kriminel soldat, bandit
En marodør (o. 1705, fra fransk maraudeur, efternøler) betegner en soldat, som under en march på grund af udmattelse, dovenskab eller fejhed ikke kan følge troppen. Ordet bruges særlig om dem, som ved et påskud unddrager sig fra tjenesten eller deserterer, og som under krig benytter den således erholdte frihed til plyndring og røveri.
Eksterne henvisningerRediger
- Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XVI, s. 659; opslag: Marodør
- Elof Hellquist: Svensk etymologisk ordbok (1922), s. 459; opslag: marodör (svensk)
 | Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |