Martin Brun

dansk forfatter

Thomas Martinius Brun (7. maj 17412. april 1774) var en dansk forfatter.

Martin Brun
Født7. maj 1741 Rediger på Wikidata
Død2. april 1774 (32 år) Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFagbogsforfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Thomas Martinius Brun blev født i Nyborg, Vindinge Svendborg, hvor hans fader Thomas Bruun ernærede sig som organist. Hans mor var Maria Varberg. Han blev student 1763 fra Nyborg. Martin Brun debuterede som forfatter under trykkefrihedstiden hvor der var fuldstændig pressefrihed som Johann Friedrich Struensee havde indført som en af sine første handlinger på magten.

Brun udgav en lang række skrifter, overvejende anonymt og pseudonymt, omhandlende politiske, økonomiske og religiøse overvejelser, enten i form af fantasifulde noveller og breve fra fiktive rejsende, eller som samtaler mellem tidens kendte personligheder. Hans tanker var stærkt inspireret af oplysningens tænkere, og var derfor også overvejende en tilhænger af Struensees mange reformer.

Bruns syntes udelukkende at have levet af sine skrifter, og indtog derfor den i den tids Danmark sjældne stilling som uafhængig litterat. Derfor fik hans udgivelser ofte opsigtsvækkende navne såsom En oprigtig Fortegnelse paa alle de Hexer og Troldfolk, som have været til siden Doctor Faust (1771) og Fandens Liv og Levnet første Gang til Trykken befordret ved Doctor Faust (1771) i det disse var kalkuleret på at vække læsernes købelyst.

Eksterne henvisninger

redigér