Mast

pæl af træ, metal eller lette materialer, der anvendes i rigningen af ​​et sejlskib til at bære eller støtte dets sejl

En mast er en oprejst genstand, f.eks. en pæl eller et rør, der bærer et eller andet.

Skibsmast

Skibsmaster

redigér

Skibsmastens sammensætning

redigér
 
Saling - sammenføjning af to stænger på mast

Skibsmaster lavet af træ er ofte samlet af flere stykker tømmer. På store sejlskibe var f.eks. stormasten dels samlet af flere stykker tømmer, holdt sammen af masteringe af jern, dels samlet i flere sektioner, således at undermasten gik fra mastefoden til mærset (her storemærs), hvorover næste sektion fortsatte. I en præcis terminologi er den egentlige mast kun den nederste del, som går gennem skibets skrog, mens de øvrige dele kaldes stænger. Den første stang efter masten hedder "den faste stang" eller "mærsestangen" og går til sallingen. Derover kan der komme endnu en stang, "bramstangen", og på skibe med firdelte master er der øverst en "røjlstang".[1]

Skibsmasternes benævnelse

redigér

Navne på skibsmaster:

  • Et bovspryd forrest på skibet er efter traditionen ikke nogen mast, selvom det er en rundholt, som kan være opbygget ligesom en mast, der bare peger skråt fremad i stedet for opad.

Dernæst følger:


Skibsmasternes indbyrdes placering

redigér

På fartøjer med tre eller flere master er den bageste som regel den mindste, fordi den ikke kan støttes af en mast bagved, og ikke kan støttes så langt ud til siden og bagud med barduner, fordi skibet bliver smallere agterud.

Den højeste mast, på fartøjer med tre eller flere master, er som regel den næst bageste, fordi store sejlskibe altid har den største stabilitet noget agter for midtskibs. At stabiliteten er størst på det sted skyldes skrogets strømlinede form.

Fidusen ved at have mere end en mast, er at sejlene kan gøres mindre, så det bliver nemmere at sætte sejl og ikke mindst at bjerge dem igen i storm og kuling. I et søslag var det også en fordel med to master, frem for en, da skibet kunne vende hurtigere ved hjælp af sejlene. Et enkelt stort sejl er dog altid det hurtigste, hvis det passer til vindstyrken.

Referencer

redigér
  1. ^ "Jmarcussens maritime ordbog". Arkiveret fra originalen 20. august 2011. Hentet 14. juli 2009.

Se også

redigér