May-Britt Moser

May-Britt Moser (født 4. januar 1963 i Fosnavåg) er en norsk psykolog og professor ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU), hvor hun er leder for Senter for nevrale nettverk ved det medicinske fakultet.[1] Hun modtog i 2014 Nobelprisen i medicin sammen med sin ægtefælle Edvard Moser og deres faglige mentor John O'Keefe, der lagde grunden til den forskning, som de fik prisen for.[2]

May-Britt Moser
May-Britt Moser 2014.jpg
May-Britt Moser.
(Foto: Henrik Fjørtoft / NTNU Komm.avd.)
Personlig information
Født 4. januar 1963 (58 år)
Fosnavåg
Nationalitet Norge Norge
Bopæl Trondheim Rediger på Wikidata
Ægtefælle Edvard Moser (1985-2016) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet
Elev af John O'Keefe Rediger på Wikidata
Medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab,
Det Norske Videnskaps-Akademi,
National Academy of Sciences (fra 2014),
Academia Europaea (fra 2011),
Norges Tekniske Vitenskapsakademi med flere Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Professor, psykolog, hjerneforsker Rediger på Wikidata
Forsknings­område Neurovidenskab
Arbejdsgiver NTNU, Universitetet i Oslo Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Nobelprisen i medicin 2014
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i fysiologi eller medicin
2014

Uddannelse og forskningRediger

Moser er uddannet i psykologi (cand.psychol.) fra Universitetet i Oslo. Hendes doktorgrad[3] i neurofysiologi fra 1995 ved Universitetet i Oslo var vejledet af Per Andersen. I 1996 blev hun førsteamanuensis i biologisk psykologi ved NTNU og i 2000 professor i neurovidenskab. Hun har særlig bidraget indenfor studiet af hippocampus, med særlig vækt på hukommelse og evne til rumlig orientering.

I 2005 opåede hun og ægtefællen, der dengang arbejdede på Senter for hukommelsesbiologi (CBM), et gennembrud i parrets forskning[4], da de påviste en hidtil ukendt type nervecelle i hjernen kaldet gittercelle. Denne type celler er vigtige for stedsansen og evnen til at orientere os i et landskap.[5] Moser-ægteparrets forskning kan bidrage til at forklare, hvorledes hukommelse skabes i hjernen, og hvorfor minder om hændelser ofte involverer associationer til rum, gade eller landskab som mindet er forbundet med.[6]

Moser blev i 2014 valg ind som foreign associate i det amerikanske videnskabsakademi National Academy of Sciences.[7]

Moser blev i 2014 som den første norske kvinde valgt ind som foreign associate i det amerikanske videnskabsakademi National Academy of Sciences.[7] Hun er også medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab.[8]

BibliografiRediger

NoterRediger

  1. ^ «Leaders», ntnu.edu, besøkt 14. desember 2013.
  2. ^ Pressemeddelelse fra Nobel Prizes and Laureates
  3. ^ Structural correlates of spatial learning in the hippocampus of adult rats, Moser, May-Britt, Oslo 1995
  4. ^ Torkel Hafting, Marianne Fyhn, Sturla Molden, May-Britt Moser, Edvard I. Moser Microstructure of a spatial map in the entorhinal cortex 11.08.2005 doi:10.1038/nature03721
  5. ^ morgenbladet.no Knekker hjernens koder 21.11.2008
  6. ^ nature.com Neuroscience: Brains of Norway Nature News Feature 06.10.2014
  7. ^ a b «National Academy of Sciences Members and Foreign Associates Elected», nasonline.org, 29. april 2014, besøkt 30. april 2014.
  8. ^ Gruppe IV Generell biologi. Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs hjemmeside, besøkt 6. oktober 2014

Eksterne henvisningerRediger

 Spire
Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.