Mellemtekst

En mellemtekst er et stykke tekst indsat imellem forskellige afsnit i en spillefilm, oftest som en forklarende tekst eller dialog i stumfilm.

Mellemtekst fra stumfilmen Birth of a Nation (1915) af D.W. Griffith.

Det var muligt at eksperimentere kunstnerisk med mange forskellige udformninger af mellemtekster. Nogle var sat på rim, andre blev visualiseret som en bog der blev læst fra. I starten af 1920'erne var der også eksperimenter med farvede mellemtekster; The Toll of the Sea (1922), den første i en tofarvet Technicolor rød / grønne film.

I den første Oscaruddeling i 1928 var der en kategori "Bedste mellemtekst", men allerede til den næste Oscaruddeling var tonefilm blevet så dominerende at denne kategori blev taget ud.

Se ogsåRediger