Melozzo da Forlì

(Omdirigeret fra Melozzo da Forli)

Melozzo da Forli egentlig Melozzo degli Ambrosi (1438 i Forli1494 sammesteds) var en italiensk maler af den umbriske skole.

Melozzo da Forlì

Melozzo.jpg

Personlig information
Født 1438 Rediger på Wikidata
Forlì Rediger på Wikidata
Død 8. november 1494 Rediger på Wikidata
Forlì Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Kunstmaler, arkitekt Rediger på Wikidata
Fagområde Malerkunst Rediger på Wikidata
Elever Lorenzo da Viterbo, Marco Palmezzano Rediger på Wikidata
Kendte værker Engle skaber musik, Sixtus IV udpeger Platina som præfekten til Vatikanske bibliotek Rediger på Wikidata
Bevægelse Umbriske skole Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Melozzo da Forli var elev af Piero della Francesca og under påvirkning af den nederlandske kunst gennem Justus van Gent i Urbino. Hans virksomhed falder i hans fødeby, i Rom (1461—72 og 1476—81), i Loreto (1478) og i Urbino (ca. 1473—75[76]). Melozzo optoges i det nylig stiftede Accademia di San Luca. Melozzos hovedværk: Freskerne i halvkuppelen i koret i Santi Apostoli i Rom (Himmelfarten, 1472) er efter korets ombygning (1711) kun bevaret os i fragmenter: i Quirinalpaladsets trappehus findes således Christus omsvævet af engle og i Stanza capitolare i sakristiet i Peterskirken en halv snes brudstykker med musicerende og syngende engle (hvis forkortninger af Giorgio Vasari beundredes som noget nyt) og flere apostelhoveder. Viser Melozzo i disse engle en højt udviklet sans for ædel, fribåren skønhed, giver han i freskobilledet: Sixtus IV overgiver Platina Biblioteket 1477—80 (galleriet i Vatikanet) beviser i lige grad på sin evne til prægnant karakteristik af de forskellige personer som på sin overlegne beherskelse af perspektivet; og dette sidste endnu i højere grad i Cap. del Tesoro(? hvad er dette ?) i domkirken i Loreto, hvor han i kuppelen, der er udstyret med rig ornamental udsmykning, har malet profeter og engle, sete i stærk forkortning. Af andre værker af Melozzo nævnes i Rom: i San Marco den hellige Marcus, i Santa Maria sopra Minerva: Christus som verdensdommer og i Palazzo Barberini portrætter af den for sin bedepult knælende hertug Federigo af Urbino med sin søn Guidlobaldo; endvidere i det nævnte kapel i Loreto: Christi indtog i Jerusalem. Uden for Italien findes fire malerier i olie (af nogle dog tilskrevet Justus fra Gent), som Melozzo oprindeligt malede sammen med tre andre, nu tabte, til udsmykning af et biblioteksværelse i paladset i Urbino; af disse er de to komne til museum i Berlin (Dialektik og Astronomi), medens de to andre (Retorik og Musik) findes i National Gallery i London. Flere af de Melozzo tillagte værker tilskrives nu eleven Mario Palmezzano.

LitteraturRediger

  • August Schmarsow, Melozzo da Forli, Berlin og Stuttgart, 1886
  • O. Okkonen, Melozzo da Forlì und Seine Schule, Helsingfors, 1910
  • l’Opera di grandi artisti ital. Melozzo da Forli Raccolta da C. Picci, Rom, 1912
  • Clark, Nicholas (1990), Melozzo Da Forli, London: Sotheby's Publications, ISBN 9780856673719. 

NoterRediger

Se ogsåRediger