Is-orm
- for metan-is-orme se Hesiocaeca methanicola
Is-orme er arter af ormeslægten Mesenchytraeus, som lever i gletsjeris. De omfatter Mesenchytraeus solifugus, M. harrimani, M. kuril, M. maculatus og M. obscurus.
Is-orm | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | dyr |
Række | Annelida (ledorme) |
Klasse | Clitellata |
Underklasse | Oligochaeta |
Orden | Haplotaxida |
Familie | Enchytraeidae |
Slægt | Mesenchytraeus Eisen, 1878 [1] |
Hjælp til læsning af taksobokse |
De første is-ormearter blev opdaget i 1887 i Alaska på Muir Glacier [2]. Disse is-orme findes på gletsjere i Alaska, Washington, Oregon og Britisk Columbia. De er ikke blevet fundet i andre isdækkede områder i verden. Navnet "solifugus" er latin for "sol-undvigende", da is-ormene kryber under isen før daggry. Enzymer i is-orme har meget lave optimale temperaturer og kan blive denatureret ved ganske få plusgrader celsius. Når is-orme udsættes for temperaturer højere end 5 grader celsius, falder deres membranstrukturer fra hinanden ("smelter") hvilket forårsager, at ormen bliver flydende. Is-orme er adskillige centimeter lange, og kan være sorte, blå eller hvide. Is-ormene kommer til overfladen af gletsjerne om aftenen og morgenen for at spise snealger. På Suiattle Glacier i North Cascades indikerer gletsjertællinger, at populationen på denne gletsjer er over 7 milliarder is-orme.
Det vides ikke hvordan is-orme bevæger sig gennem isen. Nogle forskere mener, at de kravler gennem mikroskopiske revner i islaget, mens andre tror de udskiller sekreter med kemikalier, som kan smelte isen ved at mindske isens frysepunkt, ligesom antifrysevæske.
Kilder/referencer
redigér- ^
Kathryn A. Coates, Jan M. Locke, Brenda M. Healy & Mark J. Wetzel (26. august 2008). "The aphanoneuran and clitellate Annelida occurring in the United States and Canada: families Enchytraeidae and Propappidae". University of Illinois at Urbana-Champaign. Arkiveret fra originalen 15. december 2009. Hentet 22. januar 2010.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Kimi Ross (2009). "The Glacier Ice Worm". BellaOnline.