Åbn hovedmenuen
I 2010'erne opfattes metadata oftest som værende i digitalt format, men traditionelle kartotekskort udgør kataloger, der indeholder metadata, idet hvert kort indeholder metadata om eksempelvis bøger i et bibliotek (forfatter, tite, emne, etc.).

Metadata (Græsk : meta: udover, i betydningen niveauet over + Latin: data "information"), bogstavligt "data om data", er information om nogle andre data. Et godt eksempel er de papkort man før i tiden havde på bibliotekerne, hvor hvert kort indeholdt information om indholdet og placeringen af en bog på biblioteket: De var data om data der stod i bogen. I praksis bruges betegnelsen i dag altovervejende om teknisk eller indholdsbeskrivende information om filer på f.eks. en computer.

IT-udviklere sonderer normalt skarpt mellem tekniske (strukturelle) metadata og vejledende metadata:

  • Tekniske metadata genereres automatisk af det program eller den hardware, som datafilen skabes med. Et eksempel er informationer om opløsning, eksponering, GPS placering, kameramodel osv. som kan være indlagt i digitale fotografier.
  • Vejledende metadata er derimod indholdsbeskrivende information, som tilføjes manuelt. Eksempler herpå er information om personer på et fotografi eller andre praktiske eller beskrivende bemærkninger om et billede, et dokument, eller en lyd- eller videooptagelse.


LitteraturRediger

  • Haynes, D. (2004). Metadata for information management and retrieval. London: Facet.
  • Intner, S. S.; Lazinger, S. S. & Jean Weihs, J. (2006). Metadata and its Impact on Libraries. Westport, CT: Libraries Unlimited.
  • Smiraglia, R. P. (Ed.). (2005). Metadata: A Cataloger's Primer. Binghamton, NY: Haworth Information Press.
  • Vellucci, S. L. (1998). Metadata. Annual review of information science and technology, 33, 187-222.
  • Gill, T. et al. (2008). Introduction to metadata. Los Angeles: Getty Publications.

Eksterne henvisningerRediger


 Stub
Denne it-artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.