Mexicos Føderale Distrikt

Mexicos Føderale Distrikt eller Distrito Federal ("DF") er et område i landet Mexico, som ikke er del af nogen af de mexicanske stater, men administreres af Mexicos føderale regering. Hovedparten af Mexico City ligger inden for det føderale distrikt.

Mexicos Føderale Distrikt
Torre Latinoamericana den første skyskraber i latinamerika

Delstaten Mexico grænser op til DF på tre sider, samt mod delstaten Morelos i det mere landlige og bjergrige syd. Det pæreformede føderale distrikt dækker et landareal på 1.479 km², med et indbyggertal på 8.591.000 ifølge folketællingen i år 2000. Det er den almindelige opfattelse, at der bor mellem 20 og 22 millioner mennesker i og omkring Mexico City.

Af administrative årsager er DF opdelt i 16 delegaciones (kvarterer): Álvaro Obregón, Azcatpoktzalco, Benito Juárez, Coyoacán, Cuajimalpa, Cuauhtémoc, Gustavo A. Madero, Iztacalco, Iztapalapa, Magdalena Contreras, Miguel Hidalgo, Milpa Alta, Tláhuac, Tlalpan, Venustiano Carranza og Xochimilco.

ISO 3166-2-koden er MX-DF.

Spire
Denne artikel om mexicansk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.