Michele Ferrari

Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Michele Ferrari (født 26. marts 1953 i Ferrara, Italien[1]) er en italiensk læge og sportstræner.[2]

Michele Ferrari blev uddannet som læge fra Università di Ferrara i 1978. I 1981 videreuddannede han sig til sportslæge ved Sapienza - Università di Roma.[1] Michele Ferrari startede sin karriere indenfor idrætsmedicin som læge og træner indenfor langrend.[2] I 1980'erne skiftede han til cykelsport. Han blev i 1984 kendt som Francesco Conconis assistent da de hjalp Francesco Moser med at slå timerekorden i cykling.[2] Senere blev han holdlæge for bl.a. Gewiss-Ballan. Særpræget gode sportslige resultater for holdet i 1994 førte til spekulationer om brug af doping.[2]

Michele Ferrari begyndte at rådgive individuelle cykelryttere, bl.a. topnavne som Mario Cipollini, Alex Zülle, Laurent Jalabert, Tony Rominger og Lance Armstrong.[2] Af disse er Cipollini og Jalabert testet positive for doping under cykelløb,[3] Zülle har indrømmet at have brugt doping,[4] og Armstrong er dømt for doping.[5] Rominger blev i 2005 (dvs. før Armstrongs dom) kaldt "Ferraris vigtigste ikke-dømte elev udover Lance Armstrong".[6]

DopinganklagerRediger

  Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Michele Ferrari blev i 2002 udelukket på livstid af det italienske cykelforbund.[7][2] I juni 2012 blev Michele Ferrari officielt anklaget af United States Anti-Doping Agency for at administrere og videregive forbudte stoffer.[8][9] Da Ferrari ikke formelt benægtede anklagen, blev han idømt livsvarig udelukkelse fra professionel sport i juli 2012.[10] I december 2012 fastholdt Ferrari sin uskyld i et interview med Al Jazeera.[11] I januar 2013 efter Lance Armstrong havde tilstået at bruge præstationsfremmende midler, udtalte Ferrari på sin blog at cykelrytteren kunne have opnået tilsvarende blodværdier og præstation med højdetræning.[12] Udelukkelsen betyder at det er ikke er tilladt for en sportsudøver at samarbejde med Michele Ferrari, og at det vil medføre udelukkelse i op til 2 år hvis det alligevel sker.[13]

I 2015 blev Michele Ferrari indkaldt af Italiens Olympiske Komites dopinganklager til at svare på spørgsmål da han var mistænkt for give rådgivning om epo til skiskytte Daniel Taschler og dennes far. Ferrari benægtede dette.[7] Taschler, hans far og Ferrari blev kendt skyldige i doping i sagen ved en italiensk domstol i 2017. De blev alle idømt bøder og betingede fængselsstraffe.[14]

ReferencerRediger

  1. ^ a b "About", 53x12.com, Michele Ferrari, hentet 5. februar 2020. 
  2. ^ a b c d e f Jakob Skaaning (2. februar 2020), Michele Ferrari er cykelsportens 'gale videnskabsmand', DR, hentet 5. februar 2020. 
  3. ^ "French Senate releases positive EPO cases from 1998 Tour de France", cyclingnews.com, 24. juli 2013, hentet 6. februar 2020. 
  4. ^ Tour de France, Sports Betting, arkiveret fra originalen 2008-10-06. 
  5. ^ Lance Armstrong stripped of all seven Tour de France wins by UCI, BBC, 22. oktober 2012, hentet 6. februar 2020. 
  6. ^ "Romingers Qualen", Die Zeit, 30. juni 2005, hentet 6. februar 2020. 
  7. ^ a b "Michele Ferrari and son summoned for questioning about alleged EPO doping", cyclingnews.com, 27. august 2015, hentet 5. februar 2020. 
  8. ^ "Letter from USADA to Lance Armstrong, Johan Bruyneel, Dr Pedro Celaya, Dr Luis Garcia del Moral, and Dr Michele Ferrari" (PDF), WallStreetJournal, Wall Street Journal, 12. juni 2012, hentet 5. februar 2020. 
  9. ^ "USADA levels doping charges at Armstrong", VeloNews, Competitor Group, Inc., 12. juni 2012, hentet 5. februar 2020. 
  10. ^ "Members Of The United States Postal Service Pro-Cycling Team Doping Conspiracy, Dr. Garcia Del Moral, Dr. Ferrari And Trainer Marti Receive Lifetime Bans For Doping Violations", United States Anti-Doping Agency, United States Anti-Doping Agency, 10. juli 2012, hentet 5. februar 2020. 
  11. ^ "Ferrari denies doping Armstrong", Cycling News, Future Publishing Limited, 15. december 2012, hentet 5. februar 2020. 
  12. ^ "Ferrari: Armstrong could have reached the same level without doping", CyclingNews, Future Publishing Limited, 24. januar 2013, hentet 5. februar 2020. 
  13. ^ Jakob Skaaning (3. februar 2020), Astana og kendt dopinglæge benægter begge samarbejde, DR, hentet 5. februar 2020. 
  14. ^ "Taschlers, Ferrari Sentenced in High-Profile Biathlon Doping Case", fasterskier.com, 4. april 2017, hentet 5. februar 2020. 

Eksterne henvisningerRediger