Åbn hovedmenuen

Michelsbergkulturen

Tulipanbæger fra Michelsberg, udstillet på Landesmuseum Württemberg.

Michelsbergkulturen er en vigtig periode i den yngre stenalder (ca. 4.400 f.Kr. – ca. 3.500 f.Kr.), i Centraleuropa. Kulturen strakte sig fra det nuværende Schweiz i syd til Vestfrankrig og Belgien i nord. Den ligger delvist samtidig med tragtbægerkulturen i Nord- og Østeuropa. Perioden er opkaldt efter et arkæologisk område, hvor en boplads i Baden-Württemberg i Tyskland blev udgravet. Ved bredderne af de schweiziske søer er der udgravet landsbyer med rektangulære træhuse; endvidere findes store, indhegnede kultpladser. Flintminer kendes bl.a. fra Spiennes i Belgien.

Fundene på MichelsbergRediger

 
Michelsberg i dag. Fundende på dette sted har lagt navn til kulturen.

De første fund fra forhistorisk tid på bakken i Michelsberg, blev gjort allerede i 1884, og en mere systematisk udgravning blev påbegyndt i 1889.[1] Udgravningerne blev fulgt op af Karl Schumachers udgravninger i 1897/98.[2]. Der blev udført yderligere udgravninger i 1950'erne og 1960'erne.[3] Disse udgravninger omhandlede primært jordvoldende på stedet.[4]

Plateauet på toppen af bjerget måler omkring 400x250 m, og inderholder rester efter en boplads omsluttet af en jordvold. Typen af jordvold er siden blev anerkendt som en af de mest udbredte typer strukturer fra Michelsbergkulturen.[4] Fundende fra Michelsberg var meget velbevarede, og bestod bl.a. af lerklinede træstrukturer. Der blev også fundet spor af en stig på den østlige side af området. Keramik fra Michelbergskulturen er karakteriseret ved udekorerede spidse tulipanbægre.

Der er fund af byg og emmer, hvilket indikerer at økonomien var baseret på landbrug. Fund af knogler fra domesticerede kvæg, svin, får og geder indikerer, at man har husdyrshold. Der er også blevet identificerede domesticerede hund. Knogler fra hjorte og ræve indikerer at man har suppleret deres føde med jagt.

Der er ingen indikation på, at bopladsen på Michelberg er blevet ødelagt. Der er heller ingen fund der indikerer at personerne, som boede der, har mødt et voldeligt endeligt. Årsagen til at de flyttede kan derfor være pga af klimaforandringer. Flere har foreslået at Rhinens biofloder, der løber lige neden for bakken, er udtørret, og at dette har forårsaget at man er flyttet fra stedet, da det har gjort det vanskeligt at skaffe vand nok i tørkeperioder. Generelt var bosættelser i forhistorisk tid i Centraleuropa relativt kortvarige, og der er derofr også mulighed for at man har forladt stedet som følge del i et større økonomisk og socialt system, der har udviklet sig.

ReferencerRediger

  1. ^ A. Bonnet: Die steinzeitliche Ansiedelung auf dem Michelsberge bei Untergrombach. Veröffentlichungen der Grossh. Bad. Sammlungen für Altertums- und Völkerkunde in Karlsruhe und des Karlsruher Altertumsvereins 2 (1899), S. 39–54
  2. ^ Karl Schumacher: Zur Besiedelungsgeschichte des rechtsseitigen Rheinthals zwischen Basel und Mainz. Zabern, Mainz 1902
  3. ^ A. Dauber: Neue Grabungen auf dem Michelsberg bei Untergrombach. Germania 29, 1951, S. 132-134
  4. ^ a b François Bertemes: Untersuchungen zur Funktion der Erdwerke der Michelsberger Kultur im Rahmen der kupferzeitlichen Zivilisation. – In: J. Lichardus (Hrsg.): Die Kupferzeit als historische Epoche. 1991, S. 441-464

LitteraturRediger

  • Rolf-Heiner Behrends: Ein Weg aus der Jungsteinzeit nachgewiesen? In: Archäologische Nachrichten aus Baden 58, 1998, 3-6.
  • Ernst Probst: Deutschland in der Steinzeit. München 1991.
  • Jens Lüning: Die Michelsberger Kultur. Ihre Funde in zeitlicher und räumlicher Gliederung. In: Berichte der Römisch-Germanischen Kommission 48, 1967 (1968) 1-350.
  • Jens Lüning: Die Entwicklung der Keramik beim Übergang vom Mittel- zum Jungneolithikum im süddeutschen Raum. In Berichte der Römisch-Germanischen Kommission 50, 1969 (1971) 1-95.
  • Robert Koch: Das Erdwerk der Michelsbergerkultur auf dem Hetzenberg bei Heilbronn-Neckargartach. (Forschungen und Berichte zur Vor- und Frühgeschichte in Baden-Württemberg, Band 3/1) Stuttgart: Theiss 2005 - ISBN 3-8062-1640-1.
  • Jörg Biel, Helmut Schlichtherle, Michael Strobel u. Andrea Zeeb (ed.), Die Michelsberger Kultur und ihre Randgebiete - Probleme der Entstehung, Chronologie und des Siedlungswesens. Kolloquium Hemmenhofen 21.‒23. Februar 1997. Materialhefte zur Archäologie in Baden-Württemberg 43 (Stuttgart 1998).
  • Susanne Reiter, Die Keramik der Michelsberger Grabenanlage von Bruchsal Aue, Theiss Verlag (2002), ISBN 3-8062-1739-4.
  • Hassler, Michael (Hrsg.): Der Michaelsberg. Naturkunde und Geschichte des Untergrombacher Hausbergs. Beihefte zu den Veröffentlichungen für Naturschutz und Landschaftspflege in Baden-Württemberg, Bd. 90. Verlag Regionalkultur, Ubstadt-Weiher 1998. ISBN 978-3-929366-78-5