Mikroregion (Brasilien)

Mesoregioner og mikroregioner (portugisisk: mesorregião og microrregião) er en tidligere opdeling indenfor brasilianske stater, der var i kraft fra 1989 til 2017. Regionerne var sammensat af Det Brasilianske Institut for Geografi og Statistik (IBGE). De blev erstattet af henholdsvis mellemliggende og umiddelbare geografiske regioner i 2017.[1]

Opdelingen begyndte at blive udarbejdet i 1987 for at erstatte den tidligere regionale opdeling i homogene mikroregioner og mesoregioner, som blev oprettet af IBGE i henholdsvis 1968 og 1976. Godkendelsen af den nye inddeling skete 1988 og det blev indført ved resolution PR-51 af 31. juli 1989.[2] Formålet med sammensætningen var at integrere organisering, planlægning og udførelse af offentlige funktioner af fælles interesse.[2] Imidlertid skete dette sjældent i praksis. Derfor var regionerne bedre kendt på grund af deres praktiske anvendelse af IBGE selv, som brugte inddelingen til statistiske formål.

Der var i 2016 i alt 5570 brasilianske kommuner som var inddelt i 558 mikroregioner fordelt på 137 mesoregioner.[3]

ReferencerRediger

  1. ^ Instituto Brasileiro de Geografia e Estatística (IBGE) (2017). "Divisão Regional do Brasil" (portugisisk). Arkiveret fra originalen 22. august 2017. Hentet 20. december 2020. 
  2. ^ a b Instituto Brasileiro de Geografia e Estatística (IBGE) (1990). "Divisão regional do Brasil em mesorregiões e microrregiões geográficas" (PDF). Biblioteca IBGE (portugisisk). 1: 3-10. Arkiveret fra originalen (PDF) 20. januar 2019. Hentet 20. december 2020. 
  3. ^ Instituto Brasileiro de Geografia e Estatística (IBGE) (2016). "Divisão Territorial Brasileira 2016" (zip) (portugisisk). Hentet 20. januar 2019.