Mirza Džomba
Mirza Džomba (født 28. februar 1977 i Rijeka, Jugoslavien) er en kroatisk tidligere håndboldspiller, der blandt andet spillede for kroatiske RK Zagreb, spanske BM Ciudad Real (som han vandt Champions League med i 2006), ungarske KC Veszprém og polske Vive Kielce. Han blev regnet for at være en af verdens bedste håndboldspillere på sin position som højre fløj.
Mirza Džomba | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Mirza Džomba | ||
Født |
28. februar 1977 (47 år) Rijeka, Jugoslavien | ||
Højde | 191 cm | ||
Klubinformation | |||
Positioner | Højre fløj | ||
Portal:Håndbold |
Landshold
redigérDžomba var en del af det kroatiske landshold, der blev verdensmestre i 2003 og olympiske mestre i 2004, vandt VM-sølv i 2005 og EM-sølv i 2008. Han var også med ved OL 2008 i Beijing, hvor Kroatien blev nummer fire.[1]
Han spillede 185 landskampe og scorede 719 mål – et snit på næsten 4 mål pr. kamp. Han var den mest scorende spiller på det kroatiske landshold, indtil Domagoj Duvnjak i 2021 overgik ham.
Han valgte i 2009 at stoppe sin landsholdskarriere på grund af knæproblemer. Landstræner Lino Cervar sagde dog, at han sagtens kunne regne med Dzomba, hvis holdet skulle få brug for det.
Privat
redigérHan er kæreste med Belma Hodžić, der er tv-vært på den kroatiske tv-kanal RTL Televizija. Parret har to børn.
Referencer
redigér- ^ Mirza Džomba, olympedia.org, hentet 16. august 2023
Eksterne henvisninger
redigér- Spillerinfo Arkiveret 28. september 2007 hos Wayback Machine