Mitose (Almindelig celledeling) er celledeling i f.eks. menneskekroppen (undtagen sædceller og æg), som resulterer i celledeling ved to datterceller med identiske kromosomværdier som cellen. Mitose kaldes også for vækstdeling, da mitosen fører til vækst i vævet. (mitosen er altså ukønnet formering)

Billedet forestiller Mitose øverst og Meiose under den tynde streg.
Bemærk at den celle der kommer ud af Meiosen har halvt så mange kromosomer som dem der kommer ud af Mitosen.

Cellens livscyklus Rediger

Cellens livscyklus er bestående af følgende to faser.

  • Interfasen: Fase, som cellen tilbringer størstedelen af sin funktionstid i. Fasen består af G1-fasen, G0-fasen, S-fasen og G2-fasen.
  • M-fasen: Fase hvor cellen laver mitose. Fasen består af Profasen, Metafasen, Anafasen, Telofasen og Cytokinesen.

Interfasen Rediger

Interfasen er den fase, som cellerne befinder sig i, det meste af cellens funktionstid[1]. Interfasen er også fasen hvor cellen kopierer sin DNA inden deling ved mitose. Fasen består af G1- fasen, G0-fasen, S-fasen og G2-fasen.

G1-fasen: Vækstfasen, der dannes flere mitokondrier, ribosomer og nødvendige cellestrukurer, Særlige signalstoffer kan medføre, at cellen skifte til næste fase.

G0-fasen: Udfører særlige funktioner i kroppen. Det voksne menneskes cellers, fase tilstand. Udefra kommende signaler kan medføre, at cellen forberedes på deling ved S-fasen.

S-fasen: DNA replikation og en kromosom duplikering.

G2-fasen: Cellen gør sig klar til mitosen mens den vokser.

Undervejs er der de såkaldte "restricted checkpoints" ved G1 og G2. Ved slutningen af G1 gennemgår cellen de vigtigste forudsætninger for yderligere forsættelse af interfasen mod celledeling. Hertil har den også mulighed her for enten at specialisere sig eller begå celledød (apoptose). Ved afslutningen af G2 undersøger cellen for fejl i DNA'et.

M-fasen (Mitose) Rediger

M-fasen er selve mitosen. Den består af profasen, metafasen, anafasen, telofasen og interfasen. De har hver sine specifikke særtræk for mitosen. Den afslutter i en cytokinese, med undtagelser såsom muskelceller. Konceptet er at en celle vil dele sig til to datterceller. Vigtigste at huske er, at vores DNA fra interfasen er i "kromatid form".

1) Profasen Rediger

Kromatiderne ruller sig sammen til kromosomer og bliver synlige (kondenseres). Cellekernekappen begynder at opløses sammen med kernen. Centrosomer begynder at bevæge sig mod polerne.

2) Metafasen Rediger

Centrosomerne udgøres af mikrotubuli og centrioler. Mikrotubuli (tentrådene) tager fat i kromosomerne fra begge poler. Så vil søster kromatiderne holdes fast til metafaseplanet, dvs. ækvator af det hele så de ligger i midten. Kromosomerne er mest kondenserede her.

3) Anafasen Rediger

Søster kromatiderne splittes ved at mikrotubuli forkortes mod hver sin egen pol.

4) Telofasen Rediger

Nu er de ved hver deres pol og man har et komplet sæt kromosomer. Samtidig med at telofasen modvirker alt fra profasen ved dekondensering.

5) Cytokinesen Rediger

I langt de fleste tilfælde følger cytokinesen efter celledelingen. Her vil dattercellerne dele sig så der ikke er to kerner i en enkelt celle.

Referencer Rediger

  1. ^ Biologi i udvikling af Marianne Frøsig m.fl. Nucleus. Side 173-176

Se også Rediger

Kilder/henvisninger Rediger

 
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Denne artikel stammer oprindelig fra Lexopen. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af en anden tekst, bedes skabelonen venligst fjernet.