Åbn hovedmenuen

Mitropa Cup (officielt navn: La Coupe de l’Europe Centrale) var en europæisk fodboldturnering der blev afviklet imellem 1927 og 1940, og igen fra 1955 til 1992. Den er en af de første internationale turneringer for klubhold, og i perioden før 2. verdenskrig blev den betragtet som det vigtigste trofæ i kontinentalt klubfodbold. Turneringen ses som en forgænger for Europa Cup og senere UEFA Champions League.

Mitropa Cup
Land(e) Centraleuropa
Etableret 1927
Nedlagt 1992
Antal hold Forskelligt
Flest mesterskaber Vasas SC (6 titler)

Indholdsfortegnelse

Historie (1927-1940)Rediger

 
Deltagende lande fra 1927 til 1940.

I 1897 etablerede John Gramlick Senior, medstifter af Vienna Cricket and Football-Club, Challenge Cup. Det var kun klubber fra Østrig-Ungarn som kunne deltage i turneringen. Challenge Cup blev afholdt indtil 1911, og betragtes som en forløber for Mitropa Cup.

Idéen til Mitropa Cup kom efter 1. verdenskrig og kollapset af det østrig-ungarske kejserrige. Det var fodboldforbundene i de centraleuropæiske som var foregangsmænd, da de på dette tidspunkt var førende i europæisk fodbold. I begyndelsen af 1920'erne var de de første nationer i kontinental Europa til at etablere professionelle ligaer. Det startede med Østrig i 1924, efterfulgt af Ungarn i 1925 og Tjekkoslovakiet i 1926. For at styrke dominansen af disse lande i europæisk fodbold, og for at yde økonomisk støtte til de professionelle klubber, blev indførelsen af Mitropa Cup besluttet på et møde i Venedig den 17. juli 1927, på initiativ af lederen af det østrigske fodboldforbund (ÖFB), Hugo Meisl.[1][2][3]

Allerede i den første sæson af Mitropa Cup der var en stor interesse fra klubber og fans. Den første udgave blev lanceret den 14. august 1927 med de bedste hold fra Østrig, Ungarn, Jugoslavien og Tjekkoslovakiet. Siden da steg antallet af deltagende lande og organisationer. I 1929 kom de bedste italienske hold med, der lancerede deres nationale professionelle liga fra den følgende sæson. I 1936 deltog 20 klubber i turneringen, herunder de fire bedste schweiziske hold. Et år senere blev de rumænske hold tilføjet. Mitropa Cup var primært domineret af de østrigske, ungarske, Tjekkoslovakiet og italienske hold, der vandt alle finalerne.

Da Adolf Hitler og nazisterne i 1938 havde overtaget Østrig, var det første initiativtager-land væk fra turneringen. I 1939 deltog kun otte hold. Efter starten på 2. verdenskrig kunne finalen i 1940 imellem Ferencváros Budapest og FC Rapid Bukarest ikke afvikles.

Finaler (1927–1940)Rediger

År Hold (Vinder med fed)
Resultater
1927   Sparta Prag 6–2 / 1–2   SK Rapid Wien
1928   Ferencváros Budapest 7–1 / 3–5   SK Rapid Wien
1929   Újpesti FC 5–1 / 2–2   Slavia Prag
1930   Sparta Prag 0–2 / 3–2   SK Rapid Wien
1931   Wiener AC 2–3 / 1–2   First Vienna FC 1894
1932   AGC Bologna 2–0 / 0–1(*)   First Vienna FC 1894
1933   AS Ambrosiana-Inter Mailand 2–1 / 1–3   FK Austria Wien
1934   SK Admira Wien 3–2 / 1–5   AGC Bologna
1935   Ferencváros Budapest 2–1 / 0–3   Sparta Prag
1936   FK Austria Wien 0–0 / 1–0   Sparta Prag
1937   Ferencváros Budapest 4–2 / 5–4   S.S. Lazio
1938   Slavia Prag 2–2 / 2–0   Ferencváros Budapest
1939   Ferencváros Budapest 1–4 / 2–2   Újpesti FC
1940   Ferencváros Budapest ikke spillet   FC Rapid Bukarest

(*)Bologna vandt turneringen efter sejr i semifinalen mod First Vienna, da holdene i den anden semifinale blev diskvalificeret.

Zentropa Cup 1951Rediger

Efter 2. Verdenskrig var der særlige italienske og østrigske bestræbelser på at genoplive Mitropa Cup. Den første udgave i 1951 blev spillet under navnet "Zentropa Cup". Turneringen blev for alvor først genoplivet fire år senere.

Sæson Spillested Vinder Finalist Resultat
1951 Wien   SK Rapid Wien   SC Wacker Wien 3–2

Det nye Mitropa Cup (1955-1992)Rediger

I 1954 blev UEFA grundlagt, og på sin første kongres i Wien den 2.-3. marts 1955 blev det besluttet, at Mitropa Cup skulle genopstå. Det blev aftalt, at hold fra Østrig, Italien, Ungarn, Tjekkoslovakiet og Jugoslavien kunne deltage, selv om flere lande, især Rumænien, bad om at også kunne deltage. 7. maj 1955 blev denne nye udgave af turneringen godkendt, og FIFA og UEFA blev bedt om at overtage ansvaret. I den følgende år etablerede UEFA andre europæiske turneringer, og Mitropa Cuppen blev nedgraderet. I 1980'erne var interessen for turneringen ikke stor, og man begyndte at invitere vinderne af landenes næstbedste række med. I 1989 deltog kun tre hold, og i den sidste sæson i 1992 deltog fire hold, og finalen blev overværet af omkring 900 tilskuere.

VindereRediger

Sæson Vinder Sæson Vinder Sæson Vinder
1955
1956
  Budapesti Vörös Lobogó
  Vasas SC
1968
1969
  Røde Stjerne Beograd
  FK Inter Bratislava
1981
1982
  TJ Tatran Prešov
  AC Milan
1957
1958
  Vasas SC
  Røde Stjerne Beograd
1970
1971
  Vasas SC
  Čelik Zenica
1983
1984
  Vasas SC
  SC Eisenstadt
1959
1960
  Honvéd Budapest
 
1972
1973
  Čelik Zenica
  Bányász Tatabánya
1985
1986
  NK Iskra Bugojno
  SC Pisa
1961
1962
  Bologna
  Vasas SC
1974
1975
  Bányász Tatabánya
  Wacker Innsbruck
1987
1988
  Ascoli Calcio 1898
  SC Pisa
1963
1964
  MTK Budapest
  Sparta Prag
1976
1977
  Wacker Innsbruck
  FK Vojvodina Novi Sad
1989
1990
  Baník Ostrava
  AS Bari
1965
1966
  Vasas SC
  Fiorentina
1978
1979
  FK Partizan
uden kamp
1991
1992
  Torino F.C.
  Borac Banja Luka
1967   Spartak Trnava 1980   Udinese Calcio

Eksterne henvisningerRediger