Åbn hovedmenuen

Modeljernbaneanlæg

(Omdirigeret fra Modelbaneanlæg)
Tjekkisk modeljernbaneanlæg.

Et modeljernbaneanlæg er et slags diorama, hvor der er anlagt spor til kørsel med modeltog. Anlæggene varierer i størrelse lige fra små der kan være på et almindeligt bord, til store der fylder hele rum, kældre eller endda bygninger. De laves af både privatpersoner, modeljernbaneklubber og professionelle. Private og klubber laver dem for deres egen fornøjelse, mens professionelle laver dem til salg, udstillingsvinduer eller som attraktion i sig selv.

GenereltRediger

 
Nogle modeljernbaneanlæg er meget små...
 
...mens andre er kæmpestore.

En simpel modeljernbane kan laves ved at sætte nogle spor sammen, sætte strøm til, tog på sporene og så køre. Det vil typisk være på den måde, mange starter som børn, idet det er enkelt at have med at gøre. Men sådanne baner på gulvet eller spisebordet er typisk midlertidige og skal fjernes efter brug. Desuden er det ikke muligt at placere ting langs sporene, der kan illudere byer og landskaber, udover hvad der kan fjernes igen. Et modeljernbaneanlæg er derimod en fast indretning. Det kan eventuelt stilles op mod en væg eller på anden måde tages væk, når det ikke bruges, men spor, bygninger og landskab i øvrigt er fast placerede på anlægget. Udover de rent praktiske fordele giver det mulighed for at dekorere anlægget efter egne ønsker og give indtryk af, at det er et udsnit af virkeligheden og ikke bare nogle tilfældigt anlagte spor.

Mange modeljernbaneanlæg ejes af privatpersoner, der ofte selv opbygger, vedligeholder og kører med dem i deres fritid. Der findes dog også professionelle, der laver modeljernbaneanlæg for andre mod betaling. En mellemting er færdigproducerede plader med traceer og tunneller, hvor køberen så selv skal lægge spor og i øvrigt dekorere efter eget ønske.[1] Sådanne halv- og helprofessionelt lavede anlæg bruges i øvrigt gerne til udstillingsvinduer og jernbanestationer nogle steder, f.eks. på mange store tyske stationer, hvor børn og barnlige sjæle mod at putte mønter i en automat kan sætte togene i gang.[2] Også enkelte danske stationer har sådanne anlæg, men de er lavet individuelt.[3]

Andre modeljernbaneanlæg ejes af modeljernbaneklubber, der er dannet af flere personer med det formål at opbygge større anlæg, end det de hver især vil have plads og råd til. Ved at gå sammen har man desuden mulighed for at udnytte hinandens evner og erfaringer. Netop det sidste kan ellers godt være hindring for enkeltpersoner, idet opbygning af modeljernbaneanlæg involverer både træarbejde, elektricitet og dekorationer. Ved at gå sammen kan man imidlertid fordele arbejdet og lære af hinanden.

De største modeljernbaneanlæg er dem, der ejes og vises frem mod betaling af professionelle udstillere. Hvor private anlæg typisk er nød til at holde sig til et enkelt rum eller en del heraf, så kan professionelle bruge hele haller til at lave anlæg, hvis størrelse kan løbe op i hundreder af kvadratmeter. Omkostningerne er dog tilsvarende store, da dem der bygger og driver anlæggene skal have løn for det. Til gengæld kan de udvikle sig til kendte turistattraktioner. Mest kendt her er utvivlsomt Miniatur Wunderland i Hamburg, hvis anlæg på 1.300 m² er verdens største, og som tiltrækker over en million besøgende om året. Et besøgstal der dog også er nødvendigt, for anlægget har koster 12 mio € at bygge, hvortil så kommer de 262 medarbejdere, der laver alt fra at vedligeholde anlægget til at passe det tilhørende cafeteria.[4]

UdformningRediger

 
Norsk modeljernbaneanlæg lavet med moduler.

Modeljernbaneanlæg anlægges typisk enten på faste plader eller som en rammekonstruktion, eller det sammensættes af moduler. Moduler er aktuelle, hvor et anlæg skal kunne bygges op, tages ned og flyttes forholdsvis nemt og hurtigt. Desuden har de den fordel, at de kan kombineres efter behov. Til gengæld følger de ofte standardmål, hvilket lægger begrænsninger på udfoldelsesmuligheder, ligesom der skal tages hensyn til, at de skal kunne transporteres. Faste anlæg er derimod beregnet til at blive, hvor de er, og alle dele er som navnet siger fast forbundne. Det sparer arbejdet med flytninger men mindsker muligheden for fleksibilitet. Afhængig af forholdene kan faste anlæg laves midt i et lokale eller langs væggene, evt. med "tunger" ud i lokalet.

I de simpleste udgaver er der ikke andet på et anlæg end sporene og den nødvendige strømforsyning til togene, men ofte vil der blive suppleret med modeller af bygninger, landskab, biler og figurer, så der derved opstår et indtryk af virkeligheden om end ikke nødvendigvis et bestemt sted. Det er dog vigtigt at huske på, at modeltog og tilbehør findes i mange forskellige størrelsesforhold, og at de ting man placerer på et anlæg gerne skulle passe til hinanden. Er man kreativ, er det dog muligt at snyde med perspektivet ved f.eks. at anbringe bygninger i mindre størrelsesforhold i baggrunden, så de ser ud som om, de er længere væk. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at gå på kompromis, fordi visse ting selv i model er temmelig store. Et klassisk eksempel er her en kilometer, der i den mest populære størrelse, skala H0 (1:87) svarer til ca. 11,5 m, noget de færreste har plads til. Af samme årsag bliver udformning af et modeljernbaneanlæg da ofte også det muliges kunst.

Hvad anlægget skal forestille er op til den enkelte. Den kan være fri fantasi, hvor man kombinerer tingene, som man nu har lyst til. Alternativt kan man genskabe et bestemt sted i en bestemt tidsperiode, hvilket dog ofte kræver en del kreativitet, da f.eks. lokale bygninger sjældent vil være at finde i normal handel. En typisk mellemvej er dog at skabe en stemning, hvor der tages udgangspunkt i en bestemt egn, land eller tidsrum med karakteristiske ting, men hvor der ikke nødvendigvis søges gengivet et bestemt sted.

SporplanerRediger

  Uddybende artikel: Sporplan

Sporene kan anlægges efter nogle grundlæggende principper, hvortil så kommer utallige variationer. En af de grundlæggende koncepter er en ringbane, hvor sporene er anlagt som en cirkel eller oval, hvor togene kører rundt og rundt. Det bruges ofte i startsæt og til udstillingsanlæg, hvor togene skal kunne køre rundt uden konstant opsyn. Nu er det imidlertid de færreste jernbaner, der er anlagt på den måde i virkeligheden, så mange griber i stedet derfor til de mere naturtro punkt-til-punkt-baner, hvor togene kører frem og tilbage mellem to endestationer. Endnu en mulighed er anlæg, der kun består af en station eller lignende, og hvor det primært handler om at rangere rundt på denne.

Så er der variationerne. En mulighed er kombinere en punkt-til-punkt-bane med en ringbane, hvor et tog på vej fra A til B kan køre gennem ringen et antal gange og derved få længere køretid. En anden mulighed er at anlægge stationer undervejs, hvor lokaltog stopper, mens hurtige tog kører igennem, alt imens godstog måske gør ophold for at optage og afsætte vogne. Endnu en mulighed er dobbeltspor på hele eller dele af strækningen, så der kan køre flere tog end ved enkeltspor, hvor man til gengæld kan operere med krydsninger undervejs. Nok en mulighed er at have flere baner på samme anlæg, så man kan køre med forskellige slags tog. Atter en mulighed er vendesløjfer ved endestationerne, hvor man kan vende hele tog ved at lade dem køre rundt i stedet for at skulle rangere.

For selv de største anlæg gælder imidlertid, at pladsen ikke er ubegrænset. Her er en typisk løsning at operere med spor på flere niveauer, som togene kan køre op og ned imellem. Det kan være åbent, så man nemt kan komme til togene efter behov. Men det kan også bruges til skjulte vendesløjfer, hvor man kan vende tog, uden at det ses, eller til skjulte banegårde, hvor tog der ikke bruges kan opstilles. En skjult banegård kan også repræsentere alle de steder, som man forestiller sig, at togene kører hen eller kommer fra. Endnu en mulighed er at gøre brug af tunneller, hvor tog kan forsvinde et sted for siden at komme ud et andet.

Endelig må nævnes stationerne. For enden af en bane ligger normalt en endestation, hvor alle tog standser for siden at køre tilbage, hvor de kom fra. Undervejs er der mellemstationer, hvor lokaltog stopper, mens hurtige tog måske kører igennem. Er der flere baner, vil der desuden være forgreningsstationer, hvor sporene deler sig. Udformningen er stationerne vil i øvrigt afhænge af, hvilke og hvor mange tog de skal betjene. I den simpleste udgave er der kun et spor og en perron, men et større station kan have mange spor, perroner og stationsbygning. Dertil kan så komme maskindepot til lokomotiverne, sidespor til fabrikker og havne og måske en færgehavn med tilhørende færge.

OmgivelserneRediger

På et modeljernbaneanlæg er togene og sporene som regel det vigtigste, men i virkeligheden er jernbanerne en del af et større samfund. Man kan naturligvis ikke få plads til det hele, men ofte vil der blive placeret et udsnit omkring sporene. Nogle huse kan antyde en by, stykker af marker og nogle træer kan vise, at man er ude på landet, en mindre fabrik repræsenterer industri og så fremdeles. Vil man skjule spor kan det gøres med bakker, og hjørner kan bruges til sidespor til banetjenesten, kolonihaver eller hvad man nu finder langs sporene. Endnu en mulighed er et stykke spor, der ingen steder fører hen men bare skal give illusion af en anden bane. Og vil man bare hygge kan f.eks. anlægge en sø, hvor anlæggets små figurer kan muntre sig.

Et fast indslag på næsten alle anlæg er figurer, der forestiller mennesker og dyr. De giver liv og kan forestille folk i gang med alle mulige ting, f.eks. vente på toget, gå på gaden, arbejde eller feste. Her er det også muligt at være kreativ med opbygning af små scenerier. Det kan være drabelige ting som en ildebrand, som brandvæsenet er i fuld færd med at slukke, muntre ting som folk der er samlet til fest i en kolonihave, eller praktiske ting som håndværkere der er ved at bygge et hus. Og i et hjørne ser man måske Olsen-banden på vej til deres næste kup...

Men ligesom i virkeligheden vil de små figurer typisk også have veje og biler til rådighed. Ved anlæg af veje skal man dog tænke på, hvor de fører hen, idet man her typisk vil føre dem hen til anlægskanten, hvor de så tænkes at fortsætte ud i verdenen. Undervejs kan det også blive aktuelt at anlægge jernbaneoverskæringer og broer, hvor vej og bane møder hinanden. Bilerne vil ofte stå stille, men det er muligt at få kørende biler med Faller Car System. En anden mulighed for at få trafik er med modelsporvogne, der kan køre rundt i en by og derved give ekstra liv på anlægget.

Se ogsåRediger

Kilder og litteraturRediger

Det er i tidens løb udgivet en række bøger om modeltog på dansk, der primært retter sig mod begyndere. Nedenfor er gengivet de nyere, der typisk vil kunne findes på eller skaffes af almindelige danske biblioteker, hvor de står opført under klassemærket 69.65. Dertil kommer så mange andre bøger på f.eks. tysk, engelsk og svensk samt fagtidsskrifter som de danske Lokomotivet og Spor og baner.

  • Modeltog af Rolf Sylvester-Hvid. Lindhardt & Ringhof, 2008. ISBN 9788711169193
  • Modeljernbane i Danmark af Peder E. Jensen. Eget forlag, 2001. ISBN 87-987813-1-6
  • Min modeljernbane - i størrelse N 1 : 160 af Peder E. Jensen. Eget forlag, 2000. ISBN 87-987813-0-8
  • Det rullende materiel af Torben Andersen. Lokomotivet, 1996. ISBN 87-984221-8-9.
  • Dansk modeljernbane hobby for alle - fra a til å af Torben Andersen. Lokomotivet, 1995. ISBN 87-984221-6-2
  • Dansk model jernbane hobby for alle af Torben Andersen. Lokomotivet, 1988. ISBN 87-982980-1-1
  • Modeljernbane - rullende materiel af Niels-Folke Vallin. Lamberth, 1995. ISBN 87-7802-124-3
  • Modeljernbane - anlæg og styring af Niels-Folke Vallin. Lamberth, 1993. ISBN 87-7802-037-9
  • Modeljernbane for alle af Niels-Folke Vallin. Lamberth, 1992. ISBN 87-88758-87-7

NoterRediger

  1. ^ Vi bygget et Noch anlæg, Togcenter.dk
  2. ^ Eksempler kan bla.a. findes på Hamburg Altona, Köln Hauptbahnhof og Wuppertal Hauptbahnhof.
  3. ^ De danske anlæg findes pr. 2015 på Københavns Hovedbanegård, Aarhus H og Aalborg Station. Nogle ældre anlæg står desuden på Danmarks Jernbanemuseum i Odense. Kilde: Modeltogbaner på pension, Ud & Se, november 2015, s. 4.
  4. ^ Zahlen & Fakten, Miniatur Wunderland, 2012-2013.