Åbn hovedmenuen

Molin-modellen er en model, udarbejdet af den svenske politolog Björn Molin Den er udarbejdet med henblik på at forklare politiske partiers adfærd. Modellen beskriver politik i tre perspektiver:

  • Det taktiske perspektiv
  • Interesseperspektivet
  • Problemløsningsperspektivet[1]

Det taktiske perspektiv opdeles i modellen i to undergrupper: En opinionsfaktor, som både handler om at opnå størst mulig popularitet og om at fremstå troværdigt blandt vælgerne, samt et parlamentarisk perspektiv, som handler om at opnå størst mulig indflydelse i parlamentet. Interesseperspektivet udgøres af partiets ideologiske mål og værdigrundlag, samt hensyntagen til kernevælgerne og eventuelle støtteorganisationer. Problemløsningsperspektivet angiver partiets strategi for at inddrage saglige hensyn i politikformuleringen.[1]

Modellen omfatter i sin oprindelige udformning ikke "personfaktoren", dvs. politikernes personlige troværdighed, sympatier og antipatier. Dette aspekt er imidlertid inddraget i nogle udgaver af modellen, som forefindes i mange forskellige versioner på i bøger og på internettet[2]

NoterRediger

  1. ^ a b Goul Andersen (2006), s. 206
  2. ^ Kristiansen(2008, s. 73)

LitteraturRediger

  • Andersen, Jørgen Goul (2006):Politik og samfund i forandring, bind 2, revideret udgave, Columbus, ISBN 87-89159-61-3
  • Kristiansen, Anders H. (2008):SamfNU, Systime