Mons Meg er en middelalderlig bombard, der hører til Royal Armouries' samling. Den er udlånt til Historic Scotland og står på Edinburgh Castle i Skotland.[1] Løbet er 4,6 m langt med en diameter på 510 mm. Det gør den til en af verdens største kanoner målt på kaliber.

Mons Meg og dens kanonkugler på 175 kg.

Mons Meg blev fremstillet i 1449 på ordre fra Filip den Gode, hertug af Burgund og blev sendt som gave til Jakob 2. af Skotland i 1454.[2] Bombarden blev anvendt til belejringer til midten af 1500-tallet, hvorefter den kun blev affyret ved ceremonielle begivnheder. I 1680 brast løbet, hvorefter den var ubrugelig.[3] Kanonen blev på Edinburgh Castle til 1754, hvor den sammen med en række andre våben blev flyttet til Tower of London. Sir Walter Scott og andre agiterede for, at den skulle flyttes tilbage. Det blev den i 1829.[4] Mons Meg er restaureret, og den står nu udstillet på fæstningen i Edinburgh.

Referencer

redigér
  1. ^ "Loans out". Royal Armouries. Arkiveret fra originalen 13. november 2017. Hentet 16. december 2013.
  2. ^ Smith, Robert Douglas; DeVries, Kelly (2005). The Artillery of the Dukes of Burgundy, 1363–1477. Boydell Press. s. 204.
  3. ^ Chambers, Robert (1885). Domestic Annals of Scotland. Edinburgh : W & R Chambers. p. 329.
  4. ^ Smith, Robert D; Brown, Ruth Rhynas (1989). Bombards: Mons Meg and her sisters. Royal Armouries Monograph number 1. Royal Armouries. ISBN 0948092092.

Eksterne henvisninger

redigér

55°56′57″N 3°12′00″V / 55.9491°N 3.19999°V / 55.9491; -3.19999