Morfem

mindste meningsfuld sproglig enhed

Et morfem er en teoretisk enhed: det mindste sproglige element som kan have en meningsbærende funktion. Morfemteorien blev udviklet efter teorien om det sproglige tegn af Ferdinand de Saussure.

Eksempel: Ordet biler har to morfemer: 'bil' + 'er'. Basismorfemet er 'bil-', og '-er' betyder, at der mindst er to biler. Det vil sige, at '-er' repræsenterer flertal.

Morfemer er ikke det samme som ord, men kan være det. Morfemer opdeles i rod, derivativ (afledningsmorfem) og fleksiv (bøjningsmorfem). I eksemplet er 'bil-' roden og '-er' et fleksiv.

Derivativer kaldes præfiks eller suffiks, hvis de står hhv. før eller efter roden. Står de midt i, er der tale om infiks.

Hvor mange morfemer er der? redigér

I princippet er der 5 slags morfemer:[1]

  • rod (Den vigtigste del af ordet. Den del der indeholder betydningen.): bil, sten, gå, lille
  • bindemorfemer (normalt e og s [sjældent n] ): børnehave, statsminister[2][3]
  • bøjningsmorfem (ændrer ordet form: f.eks.: ental til flertal, ubestemt til bestemt, nutid til datid, 1. grad til 2. grad)
  • forstavelse (præfiks) (ændrer ordet betydning): uven, gentage, forening
  • efterstavelse (suffiks) (ændrer ordets betydning og ordklasse): forelske => forelskelse, byg => bygning

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér

Referencer redigér

  1. ^ Ikke alle regner fugebogstaver (bindebogstaver, interfix) for morfemer.
  2. ^ I mangel af bindemorfem (fugebogstav) taler man om et nulmorfem angivet ved matematikkens tegn for den tomme mængde, Ø.
  3. ^ Eksempler: ølflaske (Ø), mælkeflaske (e), sodavandsflaske (s), øjenlæge (n).


 Spire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.