Morten Fink-Jensen (født d. 23. marts 1969) er en dansk historiker, uddannet cand.mag. i historie 1997 og ph.d. i historie 2002, begge grader fra Københavns Universitet. Havde i perioden 2003-2013 forskellige forskeransættelser ved Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Aarhus Universitet og Det Kongelige Bibliotek. Siden 2014 lektor i universitets- og videnskabshistorie ved Saxo-instituttetKøbenhavns Universitet. Forsker i temaer inden for lærdomshistorie, kulturhistorie og kirkehistorie, primært i perioden 1500-1800. Sideløbende med forskningen virker Morten Fink-Jensen som historieformidler gennem bidrag til bøger, ved foredrag samt i radio og tv.

Morten Fink-Jensen
Født23. marts 1969 (55 år) Rediger på Wikidata
SøskendeJens Fink-Jensen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseHistoriker Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverRoskilde Universitet, Københavns Universitet, Det Kgl. Bibliotek, Aarhus Universitet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserÅrets historiske bog (2015) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

I 2009 blev hans bog Når det regner på præsten, som han har skrevet sammen med Charlotte Appel nomineret til Årets historiske bog, der uddeles af Dansk Historisk Fællesråd.[1]

I 2016 vandt Dansk Skolehistorie, som han er medforfatter til, prisen for Årets historiske bog 2015.[2]

I 2017 medvirkede han i Historien om Danmark på DR.

Han er bror til forfatteren Jens Fink-Jensen.

Bogudgivelser

redigér
  • Fundats og ordinans for Københavns Universitet 1539 - The Foundation and Regulations of the University of Copenhagen 1539. Udgivet med indledning og noter af Morten Fink-Jensen. Dansk oversættelse ved Niels W. Bruun. Engelsk oversættelse ved Peter Fisher. Latinsk tekstudgave ved Morten Fink-Jensen og Finn Gredal Jensen. Gads Forlag, 2020.
  • Den danske reformation. Aarhus Universitetsforlag, 2020.
  • Reformation i två riken. Reformationens historia och historiografi i Sverige och Danmark (redigeret sammen med Kajsa Brilkman og Hanne Sanders. Makadam Förlag, 2019.
  • Historien om Danmark. Reformation, enevælde og demokrati (sammen med Jes Fabricius Møller og Niels Wium Olesen). Gads Forlag, 2017
  • 50 Begivenheder. Højdepunkter i verdenshistorien (redigeret sammen med Bertel Nygaard). Aarhus Universitetsforlag, 2017
  • Da læreren holdt skole. Tiden før 1780. Dansk Skolehistorie bind 1 (sammen med Charlotte Appel). Aarhus Universitetsforlag, 2013
  • Religious Reading in the Lutheran North. Studies in Early Modern Scandinavian Book Culture (edited with Charlotte Appel). Cambridge Scholars Publishing, 2011
  • Når det regner på præsten. En kulturhistorie om sognepræster og sognefolk 1550-1750 (sammen med Charlotte Appel). Hovedland, 2009
  • Fornuften under troens lydighed. Naturfilosofi, medicin og teologi i Danmark 1536-1636. Museum Tusculanums Forlag, 2004

Udvalgte artikler og bogbidrag

redigér
  • Reformation across the North Sea: Early Protestant Connections Between Denmark, England and Scotland. I James E. Kelly, Henning Laugerud og Salvador Ryan (red.): Northern European Reformations.Transnational Perspectives. London: Palgrave Macmillan, 2020, s 115-136.
  • Education, Humanism, and the Reformation in Denmark. I Camilla Horster & Marianne Pade (red.): Cultural Encounter and Identity in the Neo-Latin World. Rom: Edizioni Quasar, 2020, s. 139-153.
  • Collaboration and Competition. The Universities of Copenhagen and Rostock c.1500-1650. I Heinrich Holze & Kristin Skottki (red.): Verknüpfung des neues Glaubens. Die Rostocker Reformationsgeschichte in ihren translokalen Bezügen. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht, 2020, s. 251-281.
  • Reformationsbegrebet i dansk kirkehistorie og historieforskning. I Kajsa Brilkman, Morten Fink-Jensen og Hanne Sanders (red.): Reformation i två riken. Reformationens historia och historiografi i Sverige och Danmark. Göteborg: Makadam Förlag, 2019, s. 81-127.
  • Latinskoler, universitet og vidensskabssyn. I Ole Høris og Per Ingesman (red.): Reformationen. 1500-tallets kulturrevolution, bind 1-2. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2017, bd. 2, s. 285-302.
  • Kristendom, skole og pædagogik i Danmark før 1700. I Niels Henrik Gregersen og Carsten Bach-Nielsen (red.): Reformationen i dansk kirke og kultur 1517-2017, bind 1-3. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2017, bd. 1, s. 369-389.
  • The Word of God and the Book of Nature: Lutheran natural philosophy and medicine in early-seventeenth-century Denmark and Norway. I Ole Peter Grell og Andrew Cunningham (red.): Medicine, Natural Philosophy and Religion in Post-Reformation Scandinavia. London: Routledge (2016), s. 82-99.
  • Hallgrímur Pétursson og det religiøse miljø i 1600-tallets Danmark. I Torfi K. Stefánsson Hjaltalín (red.): Hallgrímur Pétursson. Safn ritgerda í tilefni 400 ára afmælis hans. Reykjavik: Flateyjárutgáfan (2015), s. 11-25.
  • Døden. I Poul Duedahl og Ulrik Langen (red.): Nattens gerninger. København: Gads Forlag (2015), s. 214-225.
  • Thomas Bartholin and the Anatomy House in Copenhagen. I Niels W. Bruun (red.): Thomas Bartholin. The Anatomy House in Copenhagen. Translated by Peter Fisher and with an Introduction by Morten Fink-Jensen. København: Museum Tusculanum Press (2015), s. 9-31.
  • Basedow på dansk. En 200-årig misforståelse i pædagogikkens historie. Fund og Forskning, bd. 51 (2012), s. 181-188.
  • Tycho Brahes supernova i 1572 set med samtidens øjne. Religiøse og astronomiske tolkninger hos Georg Busch og Rasmus Hansen Reravius. Fund og Forskning, bd. 49 (2010), s. 57-82.
  • Kampen om den indviede jord. Perspektiver på begravelsespraksis i 1600-tallet. I Arne Bugge Amundsen og Henning Laugerud (red.): Religiøs tro og praksis i den dansk-norske helstat fra reformasjonen til opplysningstid ca. 1500-1814. Bergen: Institutt for lingvistiske, litterære og estetiske studier (2010), s. 121-141
  • Op til Zions glædesskare. Soning, omvendelse og henrettelse. Om Struensee og andre dødsdømte i Christian 7.s København. Historiske Meddelelser om København (2007-2008), s. 95-122.
  • Astronomien, astrologien og bibelen hos Tycho Brahe. I Poul Grinder-Hansen (red.): Tycho Brahes verden, København: Nationalmuseet (2006), s. 167-177.
  • Medicine, Natural Philosophy, and the Influence of Melanchthon in Reformation Denmark and Norway. Bulletin of the History of Medicine, vol. 80 (2006), s. 439-464.
  • Enevældens ensomme fortrop. Christoffer Dybvads systemkritik under Christian 4. I Morten Petersen (red.): Oprørere. Skæbnefortællinger om danmarkshistoriens tolv største rebeller, København: Aschehoug (2006), s. 37-62.
  • Præsterne og trolddommen. I Gregers Dirckinck-Holmfeld (red.): Christian 4.s København, København: Politikens Forlag (2006), s. 92-100.
  • De lærde Dybvader. Bogtryk og samfundskritik i det 16. og 17. århundrede. Fund og Forskning, bd. 44 (2005), s. 63-106.
  • Naturfilosofi og gudstro [og] Caspar Bartholin den Ældre. I Helge Kragh (red.): Dansk Videnskabs Historie, bd. 1. Fra Middelalderlærdom til Den Nye Videnskab, 1000-1730, Århus: Århus Universitetsforlag (2005), s. 101-123 og 123-128.
  • Anatomi for læger og teologer. Om det dobbelte formål med undervisningen i anatomi ved Københavns Universitet efter reformationen i 1536, samt spørgsmålet om de offentlige dissektioners indførelse. Bibliotek for Læger, årgang 195, nr. 4 (2003), s. 308-320.
  • Forskningen og forsynet. Religion og videnskab i det efterreformatoriske Danmark. Fortid & Nutid, nr. 4 (2003), s. 263-282.
  • Paracelsus og Danmark. Medicin og teologi i 1500- og 1600-tallet. I Charlotte Appel, Peter Henningsen og Nils Hybel (red.): Mentalitet og historie. Om fortidige forestillingsverdener, Ebeltoft: Skippershoved (2002), s. 95-118.
  • Før videnskaben blev videnskab, eller videnskabens sekularisering 1500-1800. I Hanne Sanders (red.): Mellem Gud og Djævelen. Religiøse og magiske verdensbilleder i Norden 1500-1800, København: Nordisk Ministerråd (2001), s. 71-86.
  • Ole Borch mellem naturlig magi og moderne videnskab. Historisk Tidsskrift, bind 100, hæfte 1 (2000), s. 35-68.

Eksterne henvisninger

redigér
 Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.