Moskusand (Cairina moschata) er en fugl i andefamilien. Moskusanden hører naturligt hjemme i Mellem- og Sydamerika, men forekommer også i sydlige dele af Nordamerika. Ligesom gråanden er moskusanden blevet domesticeret (tæmmet) af mennesket. Sandsynligvis skete dette i Peru allerede før inkatiden.[1]

Moskusand
Vild moskusand
Vild moskusand
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Anseriformes
(Andefugle)
Familie Anatidae
(Egentlige andefugle)
Underfamilie Anatinae (Ægte ænder)
Slægt Cairina
Art C. moschata
Videnskabeligt artsnavn
Cairina moschata
(Linnaeus 1758)
Hjælp til læsning af taksobokse

Den vilde moskusand vejer i gennemsnit 3 kg (han) og 1,3 kg (hun). Fjerdragten er overvejende sort hos vilde moskusænder. Arten yngler i skove nær vådområder, hvor de har rede i huller i træerne.[2]

Tamand redigér

 
Tam moskusand

Hos tamanden af moskusand er den nøgne hud over næbbet rød og ikke sort som hos vilde ænder. Fjerdragten kan være både blå, brun og hvid, og vægten er højere.[1]

Kød fra moskusænder eller fra hybrider (krydsninger) af moskusænder sælges under betegnelsen Berberiand.[3] I Frankrig skete der en stor stigning i opdrættet af moskusand fra 1975 og frem. De opdrættede fugle (hanner) vokser til en vægt af mere end 4 kg på kun 12 uger, og kødet skulle være mindre fedt end hos tamænder, der nedstammer fra gråand.[4] Selv om moskusanden er en tropisk fugl, tåler den nemt temperaturer ned til -12 °C.[5], og kan derfor også opdrættes i nordligere lande.

Forvildede tamme moskusænder ses - med stigende hyppighed - i Danmark.

Referencer redigér

  1. ^ a b Maurice Burton, Robert Burton (2002): International Wildlife Encyclopedia, side 1699-1700. ISBN 978-0761472667. Læs online: Google Books
  2. ^ Christine Petty (2011): The Online Guide to the Animals of Trinidad and Tobago: Cairina moschata (Wild Muscovy Duck). Arkiveret udgave fra 26. feb. 2013.
  3. ^ Den danske Ordbog: Opslaget "berberiand". Hentet 13. marts 2014.
  4. ^ Institut national de la recherche agronomique (INRA): Le canard de Barbarie. Arkiveret udgave fra 17. okt. 2002.
  5. ^ Holderread, David. 2001, Guide to Raising Ducks, side 17


 Søsterprojekter med yderligere information: