Myggesang

Digt af Ivan Malinowski

"Myggesang" er et dansk digt af Ivan Malinowski udgivet i samlingen Galgenfrist i 1958.

Malinowski var modernist og præget af den kolde krigs angst og undergangsstemning.[1] Digtet kan siges at være opdelt i to dele adskilt af kolonnet næsten i midten, hvor første halvdel beskriver en tilstand hos subjektet i en sommernat ved vandet, mens anden halvdel beskriver en aktivitet, hvor subjektet i lighed med den gennemgående fugl bryder ud af tilstanden.[1]

Digtet er uden strofeopdeling, men der er et mønster i de ti linjer, idet de er opdelt i grupper på følgende måde: 1-1-2-2-2-1-1, og linjerne spejles på midten mellem linje 5 og 6. Grafisk anvendes der kun små bogstaver, og der er kun ét skilletegn, kolonnet, der findes mod slutningen af linje 5 og dermed er med til at antyde symmetrien og de to betydningsmæssige dele. Et andet grafisk element er linjernes længder, der begynder og slutter med korte linjer og derfor giver en bue langs højre side. Der anvendes rimagtige konstruktioner som "drøm/skum" og "væg/næb".[2]

"Myggesang" er medtaget i lyrikantologien i Kulturkanonen fra 2006.

Referencer

redigér
  1. ^ a b Støvring, Kasper (3. juni 2014). "I juninatten dette digt". Berlingske Tidende. Arkiveret fra originalen 13. september 2017. Hentet 13. september 2017. {{cite web}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp)
  2. ^ Juhl, Lene (1991). "Myggesang - et digt der fødes og dør". K&K. tidsskrift.dk (70): 135-144. Hentet 12. september 2017.
Spire
Denne artikel om litteratur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.