Åbn hovedmenuen

Myte (Johannes V. Jensen)

Johannes V. Jensen genre

Myte er en påstået litterær genre for kortere prosa der knytter sig til Johannes V. Jensen. Fra og med Myter og Jagter udgivet i 1907 udgav han en række bøger med samling af kortere prosa under fællesbetegnelsen "myter". Begrebet myte anvendte Johannes V. Jensen første gang i Knokkelmanden,[1] — en tekst sammensat af to artikler fra Dagbladet København fra henholdsvis den 19 og 20. februar 1901.[2]

Johannes V. Jensen forsøgte selv flere gange at indkredse formen. I Myten som Kunstform fra 1916 skriver han, at myten opstod[3]

dels af Hensyn til Pladsen, Dagblad eller Tidsskrift, hvor de først blev offentliggjort — den engelsk-amerikanske short story, der imidlertid er en anden Literaturart, har dannet sig af lignende praktiske Aarsager — dels bestemt af Indholdet, der egnede sig for den sammentrængte Behandling.

I Efterskrift til Myter og Beskrivelser 1907–1944 hed det:

En sublimeret Anvendelse af hvad man har kunnet lære af amerikansk Journalistik, Raskhed og Stoflighed, har Part i Tilblivelsen af den Form jeg har kaldt Myte. Hvis man derfor karakteriserer den som en Krydsning mellem Journalistik og Poesi, hvortil man for mit vedkommende kan føje Biologi, er man nær ved hvad jeg har ment.

I mange tilfælde er myterne ganske korte. Blandt de korteste er for eksempel Fusijama, I Sverig og Det gamle Ur der hver er ikke meget mere end en side lang, Landskab endda en halv side, mens for eksempel Fru Dominick spænder over 15 eller 25 sider (afhængig af opsætningen).

Iben Holk hævder at myten er "et kort prosastykke uden egentlig handling eller episode".[1] Der findes dog værker af Johannes V. Jensen som er udgivet under betegnelsen myte og som har en vægt mod en handling. Vandmøllen fra 1923 er en fortælling om en møller og hans datter. Den har karakter af en Himmerlandshistorie og blev da også optaget i senere udgaver af denne samling. Myten Den hvide Mands Gerninger fortæller en bizar historie hvor det fortællende jeg og hans søn indgår i skjult kamera.

Martin Krogh Andersen mener at myternes stof er hentet i samtiden.[4] Det gælder for mange af teksterne, men der findes undtagelser. Ved Livets Bred som man finder i samlingen Ved Livets Bred og andre myter er centret om erindringen; Johannes V. Jensens egen og farens barndomserindringer.

Myten Naaede de Færgen? blev filmatiseret af Carl Th. Dreyer til kortfilmen De nåede færgen. Filmen var et bestillingsarbejde fra Raadet for Større Færdselssikkerhed.[5]

Udvalgte udgaverRediger

Postume udgaverRediger

LitteraturRediger

HenvisningerRediger