Denne naturtype, der også kaldes en eutrof, findes overalt i kulturlandskabet. Vegetationen er afhængig af den forholdsvist høje koncentration af mineralsk gødning, som den får tilført via dræn og overfladevand fra de dyrkede marker. Vandet vil ofte være klart i forårsmånederne, men i takt med, at nedbrydningshastigheden øges med den stigende temperatur, vil algebestanden gøre vandet mere og mere uklart.

Næringsrigt vandhul i Den økologiske have i Odder.

Næringsrig sø er en betegnelse for en naturtype i Natura 2000-netværket, med nummeret 3150.[1]

Undertyper

redigér

Efter størrelsen og dybdeforholdene kan man skelne mellem to undertyper:

  1. lavvandede, næringsrige søer, og
  2. dybe søer.

Skillelinjen sættes ved dybder på 2-3 meter.[2]

De lavvandede søer kendetegnes ved, at de har en bred bræmme af sumpplanter og (efter forholdene) sumpholme. De dybe søer (den dybeste er Furesø med 36 meter) har derimod en forholdsvis smal bredzone og ofte tillige kun et smalt bælte af bredvegetation. Dog kan der forekomme steder langs sådanne dybe søer, hvor der er lavvandede vige og/eller forholdsvis fladvandet omkring øer og holme således, at det kun er mindre dele af søen, der har større dybde.

Dannelsesforhold

redigér

Dybe søer ligger ofte i bunden af tunnel- eller smeltevandsdale. De er ofte forholdsvis langstrakte og ret smalle. Dette gælder fx Mossø, Salten Langsø, Tystrup Bavelse-søerne, Bromme Søer, Gyrstinge Langsø, Haraldsted Sø, Furesøen og Esrum Sø.[2]

Plantevækst

redigér

Der er en række planter, som er kendetegnende for naturtypen:

Fuglelivet

redigér

De næringsrige søer spiller i kraft af deres antal og fordeling over hele landet en stor rolle for fuglelivet. Dette vil selvsagt veksle meget fra sø til sø, men følgende arter er karakteristiske:

  1. i bredzonen forekommer ynglende fx blishøne, grønbenet rørhøne og knopsvane.
  2. på søfladen forekommer ynglende fx blishøne og toppet lappedykker. Hvinand, taffeland, troldand og stor skallesluger opholder sig her.[2]

Fredningsmæssig betydning

redigér

Det er opgjort, at der findes mindst 31 sumpfugle-ynglelokaliteter og 27 lokaliteter af betydning som rastepladser for andefugle ved dybe søer.[3]

  1. ^ Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina; Ejrnæs, Rasmus; Damgaard, Christian; Therkildsen, Ole Roland; Elmeros, Morten; Wind, Peter; Johansson, Liselotte Sander; Alnøe, Anette Baisner; Dahl, Karsten; Nielsen, Erik Haar; Pedersen, Helle Buur; Sveegaard, Signe; Galatius, Anders; Teilmann, Jonas (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 18. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.
  2. ^ a b c Ferdinand, s. 98
  3. ^ Ferdinand, s. 100

Litteratur

redigér
  • Lorenz Ferdinand: "Fuglene i landskabet" (Større danske fuglelokaliteter Bind II; Dansk Ornitologisk Forening, København 1980; ISBN 87-87604-03-5)

Eksterne henvisninger

redigér