Nasib Farah
Nasib Farah (født 1981 i Somalia) er en dansk filminstruktør med dansk-somalisk baggrund.
Nasib Farah | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1981 Somalia |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Handelsskolen Kbh. Nord |
Beskæftigelse | Filminstruktør |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Baggrund
redigérUnder borgerkrigen i Somalia i 1990'erne sendte Farahs familie ham ud af landet, så han som 12-årig kom til Europa - først Tyskland og siden Danmark, hvor han fik status som uledsaget flygtning og voksede op på Dansk Røde Kors Center Avnstrup ved Lejre.[1] Han er uddannet som sælger og har desuden arbejdet som freelance-journalist og været aktiv i frivilligt arbejde for unge dansk-somaliere.[2] Farah bor i dag i Odense med sin danskfødte kone og tre børn.[3]
Film
redigérI 2010 var Farah tilrettelægger og spillede en hovedrolle i filmen Min fætter er pirat, instrueret af Christian Sønderby Jepsen. Farah debuterede som instruktør i 2015 med dokumentarfilmen Krigerne fra Nord (instrueret sammen med Søren Steen Jespersen), der handler om unge dansk-somaliere, der bliver hvervet af den yderligtgående islamistiske organisation Al-Shabaab.[4] Filmen blev nomineret til en Robert som Årets Korte Dokumentarfilm og vandt en pris på den canadiske filmfestival Hot Docs.[5] I 2018 fulgte samme makkerpar op med dokumentarfilmen Den fortabte kriger.
Filmografi
redigérKilder
redigér- ^ Mellemmanden. Artikel på b.dk 4. maj 2013.
- ^ Historien om unge selvmordsbombere. Interview på Filmmagasinet Ekkos hjemmeside 2. oktober 2014.
- ^ Interview: Flugten til Fyn. BaggårdTeatrets hjemmeside, dateret 4. oktober 2014.
- ^ Nasib Farahs side hos Det Danske Filminstitut. Besøgt 9. april 2018.
- ^ Krigerne fra Nord vinder på Hot Docs. Artikel på Det Danske Filminstituts hjemmeside, dateret 4. maj 2015.
Eksterne henvisninger
redigér- Nasib Farah på Internet Movie Database (engelsk)
- Nasib Farah på Filmdatabasen
- Nasib Farah på The Movie Database (engelsk)