Naturlig teologi

(Omdirigeret fra Naturlig religion)

Naturlig religion er det filosofiske modstykke til åbenbaringsreligion og behandler spørgsmålet om, hvad man kan vide om Gud ud fra fornuften.

MiddelalderRediger

Katolsk teologi, for eksempel Thomas Aquinas, mente, at en vis naturlig kundskab om Gud er mulig, men at den måtte kompletteres med det, der er åbenbaret, især gennem Kristus. 1500-tallets reformatorer, for eksempel Martin Luther og Jean Calvin, mente derimod, at kundskab om Gud kun er givet mennesket ved åbenbaring.

OplysningstidenRediger

I oplysningstiden opstod en fornyet interesse for naturlig religion uden behov for åbenbaring.

Det ansås for logisk tvingende nødvendigt at måtte antage eksistensen af en almægtig skaber. Universets storhed og skønhed, dets forunderligt sindrige indretning, dets fornuftsmæssighed taler tilstrækkeligt tydeligt om, at det har sin oprindelse i et væsen, der er udstyret med fornuft og godhed. Det er simpelthen ufornuft ikke at antage Guds eksistens.[1]

Af tidens slagord: "Gud, dyd og udødelighed" fremgår det, at religionen frem for alt skulle være en støtte for moralen for at styrke borgerdyden.[2]

Nyere formerRediger

I 1900-tallet findes der et element af naturlig teologi i den dialektiske teologi eller eksistensteologien derved, at mennesket må have en forudgående forståelse af, hvem og hvad Gud er, for at kunne spørge og høre ret.

Mere fremtrædende er den naturlige teologi i skabelsesteologien, hvor indsigten i, at tilværelsen holdes oppe til trods for intetheden af en værensmagt, fører frem til en religiøs forståelse af Gud som skabermagt.[3]

Se ogsåRediger

LitteraturRediger

  • Wolf, Jakob (2002, 2001). Den skjulte Gud : om naturlig teologi. ISBN 87-7457-272-5 – Undersøger begrebet naturlig teologi og gør op med den traditionelle opfattelse af begrebet som rationel teologi. Der argumenteres for en naturlig erkendelse af Gud, som det vi ikke har magt over, men som har magt over os.

NoterRediger

  1. ^ Johannes Sløk (1963): Kristen moral før og nu, s.172
  2. ^ "Oplysningstiden" i Religionsleksikon på nettet
  3. ^ Gyldendals Religionsleksikon

Eksterne henvisningerRediger


 Stub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.