Pave Alexander 6. var et eksempel på nepotisme i den katolske kirke

Nepotisme (af latin: nepos, nevø) betyder at begunstige ens familie f.eks. ved udnævnelse til tillidsposter eller ved indgåelse af kontrakter.

OprindelseRediger

Nepotisme er at tilgodese og foretrække slægtninge og venner frem for andre, især ved besættelse af stillinger i den offentlige sektor.

Oprindeligt anvendtes begrebet om pavers begunstigelse af nevøer eller andre slægtninge ved uddeling af gejstlige embeder, og i 1500-tallet var nepotisme vidt udbredt i italienske adels- og fyrsteslægter som Barberini, Borgia og Farnese. Paven forbød nepotisme i 1692.

Et eksempel i 1900-tallet var Saddam Husseins tildeling af ministerposter til familiemedlemmer.

Udtrykket opstod i middelalderen, hvor paver og biskopper, der skulle leve i cølibat og derfor ikke kunne have officielle børn, gjorde det til praksis at udnævne deres "nevøer" til ledende poster i kirken.[1]

Flere paver udnævnte således deres nevøer til kardinaler. Bl.a. udnævnte Callixtus 3. to af sine nevøer fra Borgia-familien; den ene af dem blev senere pave Alexander 6.

Andre betegnelserRediger

Den såkaldte Rip-Rap-og-Rup-effekt består i, at man favoriserer dem, der ligner én selv (i køn og baggrund). Udtrykket bruges ofte til at beskrive især mandlige lederes tendens til at foretrække mandlige ansøgere.

NoterRediger

  1. ^ "Article Nepotism". New Catholic Dictionary. Hentet 2007-07-12. 
 Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.