Åbn hovedmenuen
Pave Alexander 6. var et eksempel på nepotisme i den katolske kirke

Nepotisme (af latin: nepos, nevø) betyder dét at begunstige folk fra ens familie, f.eks. ved udnævnelse til tillidsposter eller ved indgåelse af kontrakter.

OprindelseRediger

Nepotisme, det forhold, at en person tilgodeser og foretrækker slægtninge og venner frem for andre, især ved besættelse af stillinger i den offentlige sektor.

Oprindeligt anvendtes begrebet om skiftende pavers begunstigelse af egne nevøer eller andre slægtninge ved uddeling af gejstlige embeder, og i 1500-t. var nepotisme således udbredt i italienske adels- og fyrsteslægter som Barberini, Borgia og Farnese. Paven forbød nepotisme i 1692.

Et eksempel i 1900-tallet var Saddam Husseins tildeling af ministerposter til familiemedlemmer.

Udtrykket opstod i middelalderen, hvor paver og biskopper – der levede i cølibat og derfor ikke kunne have officielle børn – gjorde det til almindelig praksis at udnævne deres nevøer til ledende poster i kirken.[1]

Flere paver udnævnte således deres nevøer til kardinaler, blandt andet udnævnte Callixtus 3. to af sine nevøer fra Borgia familien, og den ene af dem blev senere pave Alexander 6.

Andre betegnelserRediger

Den såkaldte Rip-Rap-og-Rup-effekt består i, at man favoriserer folk, der ligner én selv (i køn og baggrund). Udtrykket bruges ofte til at beskrive især mandlige lederes påståede tendens til at foretrække mandlige ansøgere i ansættelsessituationer.

NoterRediger

  1. ^ "Article Nepotism". New Catholic Dictionary. Hentet 2007-07-12. 
 Stub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.