Newt Gingrich

amerikansk politiker

Newton "Newt" Leroy Gingrich (født Newton Leroy McPherson 17. juni 1943 i Harrisburg, Pennsylvania) er en amerikansk politiker fra Republikanerne, der var formand (speaker) for Repræsentanternes Hus fra 1995 til 1999 og repræsenterede dermed oppositionen mod Bill Clintons regering udadtil.

Newt Gingrich
Personlig information
Født Newton Leroy McPherson
17. juni 1943 (80 år)
Harrisburg, Pennsylvania
Nationalitet Amerikansk
Ægtefæller

Jackie Battley (1962-1981)
Marianne Ginther (1981–2000)

Callista Gingrich (2000–nu)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Emory University
(BA)
Tulane University (MA, PhD)
Beskæftigelse Politiker
Forfatter
Kendt for Republikansk præsident-kandidat 2012
Eksterne henvisninger
newt.org

Han blev uddannet i historie fra Emory University i 1965 og blev PhD i europæisk historie fra Tulane University i 1971. Han underviste efterfølgende i historie ved West Georgia College. Han blev i 1995 kåret til Årets person af nyhedsmagasinet Time.

Politisk karriere redigér

Kongressen redigér

Gingrich blev valgt til Kongressen i 1978 for det sydlige Georgia og blev genvalgt i alt ti gange, de fleste gange uden hård modstand. Da Dick Cheney blev udnævnt til forsvarsminister i 1989 overtog Gingrich embedet som næstformand (minority whip) for det repubulikanske mindretal. Op til valget i 1994 lancerede Gingrich sin "Kontrakt med Amerika", der lovede reformer af velfærdssystemet, en ny og hård linje mod kriminalitet og et statsbudget i balance. Det blev en succes, og Republikanerne fik flertal i Repræsentanternes Hus for første gang siden 1954.

I 1995 overtog Gingrich posten som speaker. Mange af punkterne i kontrakterne blev vedtaget, trods voldsom kritik fra Bill Clinton og Demokraterne. Resten af Clintons præsidentperiode blev vanskelig for regeringen, idet Republikanerne både havde flertal i Repræsentanternes Hus og Senatet og således blokerede for mange budgetforslag. Valget i 1998 blev imidlertid en skuffelse for Republikanerne. Gingrich havde før valget faret hårdt frem mod Clinton på grund af den såkaldte Lewinsky-skandale. De fleste troede på republikansk fremgang, men da partiet endte med at tabe fem mandater, blev presset mod Gingrich stort og han valgte derfor at trække sig som leder og medlem af Repræsentanternes Hus. Siden har han fungeret som politisk analytiker og rådgiver, ligesom han har skrevet flere bøger om politik og historie, herunder historisk fiktion. Han har desuden etableret den uafhængige tænketank American Solutions.

Præsidentkampagne 2012 redigér

Newt Gingrich var blandt republikanernes præsidentkandidater frem mod det amerikanske præsidentvalg 2012[1]. Efter de indledende primærvalg ansås Gingrich for den største udfordrer til Mitt Romney.[2]

Referencer redigér

  1. ^ Utro Gingrich styrer mod overraskende sejr Politiken, 21. januar 2012
  2. ^ Chokmåling: Gingrich slår Romney TV2 Nyhederne, 20. januar 2012

= Eksterne henvisninger redigér