Åbn hovedmenuen

Nexhmije Hoxha. født 7. februar 1921 i Bitola) er en albansk tidligere kommunistisk politiker. Hun er enke efter Albaniens kommunistiske statsleder mellem 1944 og 1985, Enver Hoxha. Hun var medlem af Folkeforsamlingen (Parlamentet) og direktør for Instituttet for Marxisme-Leninisme.

Nexhmije Hoxha
Født Nexhmije XhugliniRediger på Wikidata
7. februar 1921 (98 år)
BitolaRediger på Wikidata
Politisk parti Albaniens Arbejdets Parti, Albaniens KommunistpartiRediger på Wikidata
Ægtefælle Enver HoxhaRediger på Wikidata
Barn Ilir HoxhaRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Tiranas UniversitetRediger på Wikidata
Beskæftigelse Journalist, politikerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hun blev født Nexhmije Xhuglini af albanske forældre i Bitola i Kongeriget Jugoslavien i det nuværende Nordmakedonien. Hun studerede ved en lærerhøjskole for kvinder i Tirana, hvorefter hun underviste på en folkeskole i byen fra 1941 til 1942. Under den 2. verdenskrig deltog hun i den kommunistiske modstandsbevægelse mod den italienske og tyske besættelse af Albanien.

Kort tid efter krigen blev hun gift med Enver Hoxha. Parret havde tre børn, sønnerne Ilir og Sokol og datteren Pranvera, men ingen af dem havde nogen politisk roller af betydning.

Hun fik vigtige hverv i Albaniens Arbejdets Parti og i offentlige stillinger. Nexhmije Hoxha var leder i Forbundet af albanske kvinder 1946–1955 og medlem af partiets centralkomité fra 1948. Hun ledede Instituttet for marxistisk-leninistiske studier fra 1966 til–1992, og blev den sidste rektor ved V.I. Lenins højere partiskole i Tirana. Hendes indflydelse og påståede brutalitet gav hende øgenavnet «Tiranas sorte enke.

Efter Enver Hoxha død i 1985 forsøgte Nexhmije indtil 1991 at opretholde regimet med hjælp af en marionetregering. I marts 1991 kom det første frie valg i Albanien. I december 1991 blev hun arresteret og fængslet i årene 1993–1997 for korruption og misbrug af offentlige midler. Dommen blev kritiseret særligt af det albanske diktaturs ofre, da hun kun blev dømt for korruption. Hun udgav i 1998 en biografi i to bind om ægtmanden.

Eksterne henvisningerRediger