Niels Juel (fregat)

fregat der deltog i Slaget ved Helgoland i 1864

Fregatten Niels Juel var et såkaldte fuldkraftskib, fordi det havde både sejl og en dampmaskine. Dampmaskinen betød, at det kunne sejle udelukkende med dampkraft.[1] Niels Juel deltog under 2. Slesvigske Krig i Slaget ved Helgoland den 9. maj 1864. Den var flagskib i Nordsøeskadren som bestod også af fregatten Jylland og korvetten Hejmdal.

Niels Juel
Klasse
Type Fregat
Klasse Mod. Niels Juel-klasse
Historie
Værft Orlogsværftet
Påbegyndt 25. maj 1853
Søsat 20. september 1855
Taget i brug 1856
Udgået 25. august 1879
Skæbne Museum i Ebeltoft
Tekniske data
Deplacement 1.934 tons
Længde 58,00 meter
Bredde 13,00 meter
Dybgang 6,00 meter
Christian Mølsted, Ombord på frigatten "Niels Juel" under slaget ved Helgoland 9. maj 1864, 1897-1898, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Niels Juel (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Niels Juel)


Slaget ved HelgolandRediger

  Uddybende artikel: Søtræfningen ved Helgoland

Skruefregatten Niels Juel deltog sammen med fregatterne Jylland og Hejmdal i kampen ved Helgoland den 9. maj 1864.

Niels Juel var under kommando af Orlogskaptajn Johan L. Gottlieb[2] i krigen 1864. Siden januar 1864 havde Niels Juel deltaget i en blokade med henblik på, at forhindre hjælp til de preussiske og østrigske landtropper, at komme frem ad søvejen.

I slutning af marts 1864 blev orlogskaptajn Edouard Suenson udnævnt[3] til eskadrechef og højeste kommando på Niels Juel.

Ved kampen ved Helgoland, gik fregatten forrest som flagskib i den beordrede kølvandsformation.[2] Skibet havde 42 kanoner og en besætning af 422.[4]

Da de så fjenden i Helgolandsbugten den 9. maj 1864, fik mandskabet (godt 1000 mand i Nordsøeskadren) en ekstra ration brændevin.[5] [6] Bogen, Krigen 1864: De så det ske, har førstehåndskommentarer fra mandskabet ombord Niels Juel.[7]

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger