Nikolaj Lyngø

dansk fodboldspiller (1998-)

Nikolaj Lyngø (født 3. februar 1998) er en dansk fodboldspiller, der spiller for Jammerbugt FC.

Nikolaj Lyngø
Personlig information
Fulde navn Nikolaj Lyngø
Født 3. februar 1998 (26 år)
Danmark Rediger på Wikidata
Statsborger Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Position Forsvar
Klubinformation
Nuværende
Jammerbugt FC
Nummer 26
Ungdom
Jetsmark I.F.
Aabybro I.F.
Aalborg KFUM
2013-2014 Vejle Boldklub
2014-2017 AaB
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2017-2018 AaB 1 (0)
2018 Jammerbugt FC 16[1] (2)
2019 Hartford Athletic 10[2] (0[2])
2019- Jammerbugt FC 1 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Karriere redigér

Efter at have tilbragt et år på Vejle Idrætsefterskole fra 2013 til 2014 og spillet for Vejle Boldklub, skiftede Lyngø til AaB i 2014, hvor han skrev under på en toethalvtårig kontrakt.[3]

Medio juni 2017 blev det offentliggjort, at Lyngø rykkede op i AaB's førsteholdstrup på permanent basis sammen med U/19-holdkammeraten Marco Ramkilde.[4] Han fik sin debut for AaB den 4. maj 2018, da han startede inde og spillede alle 90 minutter i et 2-1-nederlag ude til AC Horsens.[5][6]

Han blev den 3. august 2018 udlejet til 2. divisionsklubben Jammerbugt FC frem til 31. december 2018, hvor hans kontrakt med AaB samtidig udløb.[7] Han spillede i løbet af efteråret 2018 16 kampe og scorede to mål for Jammerbugt FC.[1]

Hartford Athletic redigér

Jimmy Nielsen, der er en tidligere AaB-spiller, hvor Lyngø fik sin fodboldopdragelse, udtalte den 7. november 2018, at han med Hartford Athletic havde hentet Lyngø til den amerikanske United Soccer League.[1] Lyngø skrev under på en etårig aftale med option på yderligere et år.[1] Aftalen var transferfri, da Lyngø samtidigt havde kontraktudløb i AaB.[1] Han spillede ti kampe i foråret 2019 for Hartford Athletic.[2]

Retur til Jammerbugt FC redigér

I starten af juli 2019 vendte Lyngø tilbage til Jammerbugt efter et halvt år i USA.[8] Ved hjemkomsten skrev han under på en etårig aftale.[9]

Referencer redigér

  1. ^ a b c d e Mikael Blond (7. november 2018). "Jimmy Nielsen henter også AaB-talent". bold.dk.
  2. ^ a b c "USL - Stats". transfermarkt.com.
  3. ^ "VIES-elever på future-landsholdet". Vejle Idrætsefterskole. Arkiveret fra originalen 3. august 2018. Hentet 8. juli 2017.
  4. ^ Brian Andersen (15. juni 2017). "Lyngø følger Ramkilde". AaB. Hentet 8. juli 2017.
  5. ^ Christoffer Green Sørensen (4. maj 2018). "Lyngø: Det var en stor oplevelse". Nordjyske.
  6. ^ "AC Horsens 2-1 AaB". superstats.dk.
  7. ^ Rasmus Estrup (3. august 2018). "Lyngø udlejes til Jammerbugt FC". AaB.
  8. ^ "Nikolaj Lyngø vender hjem til Jammerbugt". Nordjyske. 5. juli 2019.
  9. ^ Sara Margren (5. juli 2019). "USL-dansker rykker hjem til Jammerbug".

Eksterne henvisninger redigér