Åbn hovedmenuen

Nordlig fugleedderkop

(Omdirigeret fra Nordlig Fugleedderkop)

Nordlig fugleedderkop, også tapetserfugleedderkoppen (Atypus affinis) har kraftige giftkroge, som den normalt bruger til at hugge op i sit bytte – fluer, bænkebidere mv. – nedefra, når det kravler hen over spindet, som edderkoppen har lavet over et hul. Tapetserfugleedderkoppen findes på bl.a. Bornholm og Nyborg vold og kan blive op til 2 cm lang. Hannerne er mindre og mørkere. Edderkoppens særlige kendetegn er de meget store giftkroge. Giftkrogene er fremadrettede ved hug. Biddet er kraftigt, så tag ikke edderkoppen op i hånden, selvom edderkoppen regnes for ufarlig for mennesker. Fugleedderkoppen findes gerne på sydvendte varme skråninger, hvor den med sine tætte, kraftige ben er tilpasset til at leve i jorden. Hver edderkop har sin egen rørtunnel, der kan være 30-40 cm dyb. Edderkoppens tunnelrør af spind stikker 4-5 cm uden for overfladen og fungerer som en kamufleret fælde. Tapetserfugleedderkop kan blive ret gammel – omkring 10 år.

Nordlig fugleedderkop
Tapetserfugleedderkoppen
Tapetserfugleedderkoppen
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Arthropoda (Leddyr)
Klasse Arachnida (Spindlere)
Orden Araneae (Edderkop)
Eichwald, 1830
Hjælp til læsning af taksobokse