Norsk Kvinnesaksforening
Norsk Kvinnesaksforening (NKF; tidligere Norsk Kvindesagsforening) er en norsk politisk organisation etableret 28. juni 1884 for at "virke for at skaffe Kvinden den hende tilkommende Ret og Plads i Samfundet". Det er Norges ældste og fremste feministiske organisation og Norges ældste organisation der arbejder for at fremme ligestilling. Organisationens leder er Marit Nybakk. Blandt de tidligere ledere er bl.a. den første Dagbladet-redaktør Hagbard Berner, forbruger- og administrationsminister Eva Kolstad, højesteretsdommer Karin Maria Bruzelius og tidligere stortingsrepræsentant og formand for UNICEF Torild Skard.
Dens grundlæggere bestod af 171 mænd og kvinder, blandt dem et stort antal parlamentsmedlemmer, en række tidligere og senere statsministre fra Venstre, redaktørerne af de store liberale aviser, den senere Højre-statsminister Francis Hagerup og andre kendte personer fra det politiske og offentlige liv. Ved stiftelsen blev Camilla Collett udnævnt til æresmedlem.
Organisationen har bl.a. arbejdet for kvinders stemmeret, retten til arbejde og etableringen af Likestillingsrådet, forløberen til Likestillings- og diskrimineringsombudet. Norsk Kvinnesaksforening er medlem i International Alliance of Women, der har generel rådgivende status i FN's økonomiske og sociale råd. NKF havde i mange år kontorer i Sehesteds gade 1 i Oslo, og har nu kontorer på Majorstuen i Oslo.
Formænd (til 1974) og ledere (efter 1974)Rediger
- Hagbard Berner 1884–1885
- Anna Stang 1885–1886
- Ragna Nielsen 1886–1888
- Anna Bugge 1888–1889
- Ragna Nielsen 1889–1895
- Randi Blehr 1895–1899
- Fredrikke Marie Qvam 1899–1903
- Randi Blehr 1903–1922
- Aadel Lampe 1922–1926
- Fredrikke Mørck 1926–1930
- Anna Hvoslef 1930–1935
- Kitty Bugge 1935–1936
- Margarete Bonnevie 1936–1946
- Dakky Kiær 1946–1952
- Ingerid Gjøstein Resi 1952–1955
- Marit Aarum 1955–1956
- Signe Swensson (fungerende) 1956
- Eva Kolstad 1956–1968
- Clara Ottesen 1968–1972
- Kari Skjønsberg 1972–1978
- Karin Maria Bruzelius 1978–1984
- Sigrun Hoel 1984–1988
- Irene Bauer 1988–1990
- Siri Hangeland 1990–1992
- Bjørg Krane Bostad 1992–1994
- Kjellaug Pettersen 1994–1998
- Siri Hangeland 1998–2004
- Berit Kvæven 2004–2006
- Torild Skard 2006–2013
- Margunn Bjørnholt 2013–2016
- Marit Nybakk 2016–
LitteraturRediger
- Aslaug Moksnes. Likestilling eller særstilling? Norsk kvinnesaksforening 1884-1913, Gyldendal Norsk Forlag, 1984, 296 sider, ISBN 82-05-15356-6
- Elisabeth Lønnå: Stolthet og kvinnekamp: Norsk kvinnesaksforenings historie fra 1913, Gyldendal Norsk Forlag, 1996, 341 sider, ISBN 82-05-24495-2