Nositel-1
Nositel-1 ((russisk): Носителъ for bærer) eller N1 var en sovjetisk løfteraket som skulle sende to kosmonauter til Månen med et Sojuz 7K-LOK (Lunnij Orbitalnij Korabl) kommando/servicemodul og en LK (Lunnij Korabl) månelander. Raketten var problematisk, så den kom aldrig ud i rummet og ødelagde tilmed sin startrampe under det andet opsendelsesforsøg.
Mockup af N1-raketten udstillet på Bajkonur-kosmodromen | |
Funktion | Bemandet måneraket/Supertung løfteraket |
---|---|
Producent | OKB-1 (i dag Energia) |
Oprindelsesland | Sovjetunionen |
Størrelse | |
Højde | 105,3 m[1] |
Diameter | 17,0 m[2] |
Vægt | 2.750 ton |
Trin | 5 |
Kapacitet | |
Nyttelast til LEO |
95 ton[2] |
Nyttelast til TLI |
23.5 ton |
Opsendelseshistorik | |
Status | Annulleret |
Opsendelsessteder | LC-110, Bajkonur |
Antal opsendelser | 4 |
Vellykket | 0 |
Mislykket | 4 |
Første flyvning | 21. februar 1969 |
Sidste flyvning | 23. november 1972 |
Første trin - Blok A | |
Diameter | 17,0 m |
Motorer | 30× NK-15 |
Løftekraft | 45.400 kN |
Specifik impuls | 330 s |
Brændetid | 125 s |
Brændstof | RP-1/LOX |
Andet trin - Blok B | |
Motorer | 8× NK-15V |
Løftekraft | 14.040 kN |
Specifik impuls | 346 s |
Brændetid | 120 s |
Brændstof | RP-1/LOX |
Tredje trin - Blok V | |
Motorer | 4× NK-21 |
Løftekraft | 1.610 kN |
Specifik impuls | 353 s |
Brændetid | 370 s |
Brændstof | RP-1/LOX |
Fjerde (N1/L3) trin - Blok G (Jordafgang) | |
Motorer | 1× NK-19 |
Løftekraft | 446 kN |
Specifik impuls | 353 s |
Brændetid | 443 s |
Brændstof | RP-1/LOX |
Femte (N1/L3) trin - Blok D (Månelanding) | |
Motorer | 1× RD-58 |
Løftekraft | 83.36 kN |
Specifik impuls | 349 s |
Brændetid | 600 s |
Brændstof | RP-1/LOX |
Sergej Koroljov var chefdesigneren på Nositel og foretrak mange mindre petroleumsraketmotorer. Førstetrinnet havde f.eks. 30 motorer og da Koroljov døde i 1966 skulle den uprøvede Vasilij Misjin overtage projektet. Koroljovs konkurrent Vladimir Tjelomej prøvede ihærdigt at få overført bevillingerne til sit Proton/Sojuz 7K-L1 måneomkredsningsprojekt. Den svage Misjin kunne ikke magte opgaven og Sovjetunionen tabte månekapløbet.
Koroljov solgte oprindeligt Nositel-1 til militæret som en løfteraket til en 75 tons tung og 18 m lang militær, atombevæbnet rumstation Zvezda. Da der i Sovjetunionen ikke var en klar adskillelse mellem den civile og den militære rumfart, var dette et klogt træk. Rumstationen blev anset for urealistisk og opgivet tidligt i processen. Inertien i projektet tillod dog stadig ressourcer at blive anvendt på selve raketten[3]. Koroljov legede med tanken om at et atomdrevet TMK-marsfartøj med tre kosmonauter skulle opsendes med Nositel-raketten.
Spinoff
redigérNositels femtetrin Blok D (Д = D er det femte bogstav på russisk) blev i mange år brugt som fjerdetrin på Protonraketten.
Nositel-startrampen Plosjadka 110 på Bajkonurkosmodromen blev ombygget til Energija-raketten der fløj to gange i 1987-88.
Opsendelsesforsøg:
Forsøg | dato | varighed |
---|---|---|
N1-3L | 21. februar 1969 | 68,7 sekunder |
N1-5L | 3. juli 1969 | 0,25 sekunder |
N1-6L | 26. juni 1971 | 50,2 sekunder |
N1-7L | 23. november 1972 | 106,9 sekunder |
Kilder
redigér- Helle og Henrik Stub: "Rejsen ud i rummet – de første 50 år", kapitel "Månekapløbet", 2007, Gyldendals Forlag, ISBN 978-87-02-03974-0
- Giles Sparrow: "Rumfart i 50 år", kapitel Kapløbet til Månen, 2007, Aschehougs forlag, ISBN 978-87-11-31266-7
Fodnoter
redigér- ^ "Complex N1-L3" [Kompleks N1-L3] (engelsk). PAO "S.P. Korolev RSC "Energia". 2019. Arkiveret fra originalen 4. august 2019. Hentet 19. oktober 2023.
- ^ a b Zak, Anatoly. "The N1 Moon rocket" [N1-måneraketten]. Russian Space Web (engelsk). Arkiveret fra originalen 19. juli 2023. Hentet 19. oktober 2023.
- ^ Helle og Henrik Stub: "Rejsen ud i Rummet: de første 50 år", kapitel "Månekapløbet", 2007, Gyldendals Forlag, ISBN 978-87-02-03974-0
Eksterne henvisninger
redigérrumfart.dk Arkiveret 28. juni 2007 hos Wayback Machine
Spire Denne artikel om rumfart er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |