Nositel-1 ((russisk): Носителъ for bærer) eller N1 var en sovjetisk løfteraket som skulle sende to kosmonauter til Månen med et Sojuz 7K-LOK (Lunnij Orbitalnij Korabl) kommando/servicemodul og en LK (Lunnij Korabl) månelander. Raketten var problematisk, så den kom aldrig ud i rummet og ødelagde tilmed sin startrampe under det andet opsendelsesforsøg.

N1
Mockup af N1-raketten udstillet på Bajkonur-kosmodromen
Mockup af N1-raketten udstillet på Bajkonur-kosmodromen
Funktion Bemandet måneraket/Supertung løfteraket
Producent OKB-1 (i dag Energia)
Oprindelsesland Sovjetunionen
Størrelse
Højde 105,3 m[1]
Diameter 17,0 m[2]
Vægt 2.750 ton
Trin 5
Kapacitet
Nyttelast til
LEO
95 ton[2]
Nyttelast til
TLI
23.5 ton
Opsendelseshistorik
Status Annulleret
Opsendelsessteder LC-110, Bajkonur
Antal opsendelser 4
Vellykket 0
Mislykket 4
Første flyvning 21. februar 1969
Sidste flyvning 23. november 1972
Første trin - Blok A
Diameter 17,0 m
Motorer 30× NK-15
Løftekraft 45.400 kN
Specifik impuls 330 s
Brændetid 125 s
Brændstof RP-1/LOX
Andet trin - Blok B
Motorer 8× NK-15V
Løftekraft 14.040 kN
Specifik impuls 346 s
Brændetid 120 s
Brændstof RP-1/LOX
Tredje trin - Blok V
Motorer 4× NK-21
Løftekraft 1.610 kN
Specifik impuls 353 s
Brændetid 370 s
Brændstof RP-1/LOX
Fjerde (N1/L3) trin - Blok G (Jordafgang)
Motorer 1× NK-19
Løftekraft 446 kN
Specifik impuls 353 s
Brændetid 443 s
Brændstof RP-1/LOX
Femte (N1/L3) trin - Blok D (Månelanding)
Motorer 1× RD-58
Løftekraft 83.36 kN
Specifik impuls 349 s
Brændetid 600 s
Brændstof RP-1/LOX

Sergej Koroljov var chefdesigneren på Nositel og foretrak mange mindre petroleumsraketmotorer. Førstetrinnet havde f.eks. 30 motorer og da Koroljov døde i 1966 skulle den uprøvede Vasilij Misjin overtage projektet. Koroljovs konkurrent Vladimir Tjelomej prøvede ihærdigt at få overført bevillingerne til sit Proton/Sojuz 7K-L1 måneomkredsningsprojekt. Den svage Misjin kunne ikke magte opgaven og Sovjetunionen tabte månekapløbet.

Koroljov solgte oprindeligt Nositel-1 til militæret som en løfteraket til en 75 tons tung og 18 m lang militær, atombevæbnet rumstation Zvezda. Da der i Sovjetunionen ikke var en klar adskillelse mellem den civile og den militære rumfart, var dette et klogt træk. Rumstationen blev anset for urealistisk og opgivet tidligt i processen. Inertien i projektet tillod dog stadig ressourcer at blive anvendt på selve raketten[3]. Koroljov legede med tanken om at et atomdrevet TMK-marsfartøj med tre kosmonauter skulle opsendes med Nositel-raketten.

Sammenligning af Saturn V og Nositel

Spinoff redigér

Nositels femtetrin Blok D (Д = D er det femte bogstav på russisk) blev i mange år brugt som fjerdetrin på Protonraketten.

Nositel-startrampen Plosjadka 110 på Bajkonurkosmodromen blev ombygget til Energija-raketten der fløj to gange i 1987-88.

Opsendelsesforsøg:

Forsøg dato varighed
N1-3L 21. februar 1969 68,7 sekunder
N1-5L 3. juli 1969 0,25 sekunder
N1-6L 26. juni 1971 50,2 sekunder
N1-7L 23. november 1972 106,9 sekunder

Kilder redigér

  • Helle og Henrik Stub: "Rejsen ud i rummet – de første 50 år", kapitel "Månekapløbet", 2007, Gyldendals Forlag, ISBN 978-87-02-03974-0
  • Giles Sparrow: "Rumfart i 50 år", kapitel Kapløbet til Månen, 2007, Aschehougs forlag, ISBN 978-87-11-31266-7

Fodnoter redigér

  1. ^ "Complex N1-L3" [Kompleks N1-L3] (engelsk). PAO "S.P. Korolev RSC "Energia". 2019. Arkiveret fra originalen 4. august 2019. Hentet 19. oktober 2023.
  2. ^ a b Zak, Anatoly. "The N1 Moon rocket" [N1-måneraketten]. Russian Space Web (engelsk). Arkiveret fra originalen 19. juli 2023. Hentet 19. oktober 2023.
  3. ^ Helle og Henrik Stub: "Rejsen ud i Rummet: de første 50 år", kapitel "Månekapløbet", 2007, Gyldendals Forlag, ISBN 978-87-02-03974-0

Eksterne henvisninger redigér

rumfart.dk Arkiveret 28. juni 2007 hos Wayback Machine

 Spire
Denne artikel om rumfart er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.