Obsidian er en vulkansk bjergart, der har fået glasstruktur ved at lavaen hurtigt er afkølet ved enten at møde koldere luft eller vand kort efter udbruddet.[1]:314

Obsidian fra Lake County, Oregon
Den øverste sten er obsidian, herunder pimpsten nederst til højre ryolit (lys farve)

Stenen findes navnlig i farver fra helt sort til røgbrun,[2]:103 men kan også være rød,[3]:126 grøn[4]:3 og med misfarvninger på grund af urenheder. Obsidian består af over 70 % silicium, 10-15 % aluminium samt natrium og kalium i mindre mængder. Små forskelle i mineralsammensætningen og vandprocenten gør det muligt at skelne mellem obsidian fra forskellige bjergområder ret præcist.[1]:317

Obsidian kaldes stenhuggerens skræk, da den er meget hård og uden spalteretninger. Obsidianets brudflader er typisk buede som muslingeskaller (muslet brud) og med ekstremt skarpe kanter.[1]:315 Obsidian er uhyre tørt, og ved langsom optagelse af vand omdannes det med tiden til perlit.[1]:317

Stenarten er svær at skelne fra affaldsglas fra et glasværk. I bunden af glasværkets ovn opsamles tunge urenheder, med års mellemrum tømmes ovnen helt, og bundlaget ligner obsidian til forveksling.

Obsidian brugt af nordamerikanske indianere

redigér

Obsidian var længe værdsat af indianerne i Nordamerika på grund af dets skarpe brudflader,[1]:315 der gjorde det egnet til våben samt skrabe- og skære-redskaber.[3]:125 De sidstnævnte blev f.eks. brugt til forarbejdning af skind og partering af bisoner.[3]:89 Indianerne kunne finde obsidianet fritliggende i størrelser fra håndstore sten til kampesten.[1]:322 Hvor det forekommer indlejret i klippepartier som f.eks. i Obsidian Cliff i Wyoming, huggede indianerne obsidianet fri i regulære stenbrud.

Spydspidser af obsidian var i brug på den nordlige prærie for mere end 10.000 år siden.[2]:108

Indianere i Ohio med høj status under Hopewell kulturen fik obsidian fra Wyoming over 2.000 km væk med i graven.[3]:130 Under udgravningen af en Hopewell plads fandt arkæologerne op mod 300 kg obsidian gemt i gruber, hvilket giver et fingerpeg om, hvor værdsat det var.[3]:165

Redskaber af obsidian brugt omkring år 1100[1]:323 er fundet i arkæologiske udgravninger langt fra steder med obsidian, som f.eks. på prærien i Oklahoma. Ved salg og videresalg eller på anden vis er obsidian fra både det sydøstligste Idaho ca. 1.500 km borte, samt fra Utah og New Mexico nået frem til præriebefolkningerne her.[1]:325

Fund af hidbragt eller indført obsidian på prærien efter år 1450 er bl.a. gjort i Texas.[1]:324 Obsidianet her stammer især fra områder i Jemez Mountains i det nord-centrale New Mexico. Frem til midt i 1600-tallet[1]:325 lader handelen med obsidian til at have skabt kontakt mellem forskellige oprindelige kulturer i den sydlige del af Nordamerika.[1]:326

I starten af 1800-tallet ser det ud til at flathead indianerne i Montana hentede obsidian i Yellowstone National Park,[3]:82 mens de lokale sheep eater indianere brugte pilespidser af obsidian så sent som i 1835.[3]:131

Forarbejdning af obsidian

redigér
 
Forarbejdet obsidian - Big Valley, California

Som følge af stenens forandring under optagelse af vand var relativt nydannet obsidian (fra tertiærtiden og fremefter) bedst at lave redskaber af.[1]:317

Først blev et passende stykke obsidian gravet ned i fugtig jord, hvorover et bål brændte i et døgns tid. Ved derefter at slå flækker af obsidianet med hårde, præcise slag fik stenen omtrent den ønskede form. Den finere forarbejdning og endelige udformning blev udført ved at flække små stykker obsidian af stenen ved at presse på dens kanter med et egnet stykke horn.[3]:126

Referencer

redigér
  1. ^ a b c d e f g h i j k l Baugh, Timothy G., Fred W. Nelson and Jr.: "New Mexico Obsidian Sources and Exchange on the Southern Plains." Journal of Field Archaeology. Vol. 14, No. 3 (Autumn, 1987).Pp. 313-329.
  2. ^ a b Hill, Christopher L. and Leslie B. Davis (Eds.): The Merrel Locality (24BE1659) and Centennial Valley, Southwest Montana. Bozeman, 2005.
  3. ^ a b c d e f g h Nabokov, Peter and Lawrence Loendorf: American Indians and Yellowstone National Park. A Documentary Overview. Yellowstone National Park, 2002.
  4. ^ Davis, Leslie B. , Stephen A. Aaberg, James G. Schmitt and Ann M. Johnson: The Obsidian Cliff Plateau Prehistoric Lithic Source, Yellowstone National Park, Wyoming". Denver, 1995.

Eksterne henvisninger

redigér


 Spire
Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.