Odsherred Læser er en litteratur- og læsefestival for børn og unge i Odsherred, der foregår i uge 45 hvert år.

Festivalen startede under navnet Litteratur- og læsefestival for børn og unge i Odsherred i 2012, mens Odsherred Læser var et læseprojekt på Odsherreds Biblioteker og kulturhuse.

Odsherred Læsers mål er at alle børn og unge i alderen 0-20 år skal

  • møde en forfatter, illustrator eller fortæller
  • deltage i en sjov aktivitet, der øger læselyst og nysgerrighed

og at alle lærere, gymnasielærere, pædagoger og dagplejere i Odsherred Kommune skal

  • have inspiration til god litteraturformidling på festivalens to konferencer og gennem mødet med forfattere, bøger og aktiviteter


Festivalen foregår i alle biblioteker, kulturinstitutioner og skoler, gymnasium og dagtilbud, i kirker, i naturen og på hemmelige steder.

Det er den største litteratur- og læsefestival for børn og unge i Danmark målt på indbyggertal.


Det er Odsherred Kommune, der er festivalens arrangør i samarbejde med alle kulturinstitutioner, kirker og erhvervsliv.

Festivalen er fondsstøttet af Statens Kunstfond og private fonde og donorer.

Priser redigér

Festivalens projektleder Anne-Marie Donslund har for festivalen modtaget: Blixenprisen for bedste litteraturformidling 2019, Klods Hans Prisen 2019 og Poul Johansens Kulturpris 2019.

Eksterne henvisninger redigér