Åbn hovedmenuen

Ole Bjørn Sørensen

dansk musiker og medlem af Dúné

Ole Bjørn Heiring Sørensen (omtalt Ole Bjórn) (født 16. oktober 1988 i Viborg) er en dansk synthesizerspiller, programmør, vokalist, producer samt tekstforfatter. Han er mest kendt som medlem af rockbandet Dúné, der har opnået stor succes i ind- og udland med deres blanding af rockmusik og elektroniske elementer, flere store hits samt de energiske koncerter.[1]

Ole Bjórn
Ole Björn Sørensen (Sølund Festival 2013).jpg
Ole Bjórn på Sølund Musik Festival 2013
Foto: Jessica Freiesleben
Information
Født Ole Bjørn Heiring Sørensen
16. oktober 1988 (30 år)
ViborgRediger på Wikidata
Oprindelse Danmark Viborg, Danmark
Statsborger DanmarkRediger på Wikidata
Bopæl KøbenhavnRediger på Wikidata
Genre Rock
Pop
Beskæftigelse Musiker
Producer
Medlem af DúnéRediger på Wikidata
Aktive år 2003 –
Associeret med Dúné
Instrumenter
Synthesizer
Keyboard
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

HistorieRediger

Ole Bjórn blev født i 1988Viborg Sygehus, og voksede op i Dalgas, mellem Sparkær og Gammelstrup, på en bondegård to km ud af en grusvej. Han gik i folkeskole på Sparkær Skole og efterskoleKlejtrup Musikefterskole, hvorefter han dimitterede med studentereksamen fra Viborg Gymnasium og HF.

DúnéRediger

Inden Ole Bjórn havde forladt folkeskole og gymnasium blev han i slutningen af 2003 medlem af rockgruppen Dúné, som på dette tidspunkt bestod af fem medlemmer. Sammen med skolekammeraten Danny Jungslund blev de medlem nummer seks og syv. Jungslund og Ole Björn gik på daværende tidspunkt sammen på Viborg Gymnasium. Inden at studenterhuen var trukket over hovedet var Ole Björn sammen med resten af Dúné på en omfattende Europaturné, som opfølgning på bandets succes med debutpladen We Are In There You Are Out Here, som udkom i foråret 2007. På dette tidspunkt og to år frem blev bandet fulgt af filminstruktør Uffe Truust, der lavede filmen Stages som udkom i 2009, og hvor Ole Bjórn fortæller meget åbenhjertigt om sin opvækst på godt og ondt.[2]

Efter endt skolegang flyttede Ole Bjórn sammen med resten af medlemmerne i Dúné til København, for at være tættere på det musiske miljø i hovedstaden. I juli 2009 blev teltpælene atter rykket op, da hele bandet flyttede til Berlin.[3] I sommeren 2013 flyttede Ole Bjórn tilbage til København, mens resten af bandet blev boende i den tyske hovedstad.

Udover at spille synthesizer og keyboard, medvirker Ole Bjórn oftest som backingvokal på Dúnés album og ved livekoncerter. På Echoes of December fra 2011 kan man finde den første Dúné sang, hvor det ikke er Matt Kolstrup der synger lead. På sangen "It Shouldn't Be All" er det Ole Bjórn som har overtaget rollen som forsanger, mens Kolstrup synger kor.

I 2012 indspillede Dúné i al hemmelighed albummet Wild Hearts i deres eget studie i Berlin. Her fungerede Ole Bjórn for første gang som producer på et album, ligesom han var lydtekniker på produktionen.

AndreRediger

I 2010 medvirkede Ole Bjórn på det danske metal band Raunchys album A Discord Electric.[4]

I sommeren 2012 deltog Bjórn i projektet på JOHANNs nye album,[5] ligesom han har lavet forskellige ting for Far Away From Fiji.[6]

Ole Bjórn var i september 2013 producer på I'm All Ears album New Girl.[7]

Ole Bjórn har også mixet den danske artist Gulddrengs hit single "Se Mig Nu" der nåede Nr.1 på bl.a. Spotify[8]

Eksterne henvisningerRediger

ReferencerRediger

  1. ^ En åbenbaring af amokspring. Dagbladet Information. 6. juni 2006. Hentet 29. oktober 2013. 
  2. ^ Erin-Madsen, Christian (6. juni 2009). Rockdokumentar kommer næsten for tæt på. Politiken. Hentet 29. oktober 2013. 
  3. ^ Mit Berlin - med Mattias Kolstrup. DR. 2013. Hentet 29. oktober 2013. 
  4. ^ (på (engelsk))Ole Bjorn Heiring Sorensen. discogs.com. Hentet 29. oktober 2013. 
  5. ^ DR-KarriereKanonen / JOHANN. DR. Hentet 29. oktober 2013. 
  6. ^ Far Away From Fiji — What Was Lost (EP). Musik Mig Blidt. 29. september 2012. Hentet 29. oktober 2013. 
  7. ^ (på (engelsk))New Girl by I'm All Ears. bandcamp.com. 2. september 2013. Hentet 29. oktober 2013. 
  8. ^ https://www.discogs.com/Gulddreng-Se-Mig-Nu/release/8866520 https://da.wikipedia.org/wiki/Gulddreng