Ole Søltoft
Ole Søltoft (8. januar 1941 i Kolding – 8. maj 1999[1]) var en dansk skuespiller. Han har bl.a. medvirket i flere Sengekantsfilm og Stjernetegnsfilm.
Ole Søltoft | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 8. januar 1941 Kolding |
Død | 8. maj 1999 (58 år) |
Gravsted | Rødovre Kirkegård |
Nationalitet | Dansk |
Beskæftigelse | skuespiller |
Aktive år | 1960-1993 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Opvækst og uddannelse
redigérOle Søltoft blev født i Kolding og var søn af ingeniør Svend Aage Sølvtoft og dennes hustru Maria Rita Viola Sølvtoft f. Kristensen. Han voksede op i Holeby på Lolland og var lærervikar efter studentereksamen. Derefter studerede han et år på Tandlægehøjskolen.
Karriere
redigérVia studenterrevyerne blev han optaget på Privatteatrenes Elevskole i årene 1960-62. Han debuterede på Folketeatret i 1962 og fik allerede i elevtiden rollen som den evige spilopmager Nikolaj i Nøddebo Præstegård på Folketeatret. Ole Søltoft var fast tilknyttet Folketeatret 1962-1965 og fik siden engagementer bl.a. på Comediehuset.
I 1962 begyndte hans filmkarriere med rollen som den frække Jacob i Den kære familie. Med Soyas Sytten i 1965 begyndte en bølge af erotiske film for Ole Søltoft. Han medvirkede således i 1970'erne i et stort antal film, fortrinsvis sex-komedier og erotiske lystspil (sammen med skuespilleren og modellen Birte Tove i mange af dem) – roller, der for altid satte ham i bås hos publikum og pressen. Ole Søltoft blev dansk films første-elsker med sin hovedrolle i den populære erotiske film Den røde rubin fra 1970. Derefter fulgte den mandlige hovedrolle i en række af årtiets mange sengekantsfilm – herunder Mazurka på sengekanten, Tandlæge på sengekanten og Rektor på sengekanten. Ole Søltoft spillede også med i flere af tidens sex-lystspil, hvor stjernetegn indgik i filmens titel, for eksempel I Løvens tegn, I Jomfruens tegn og I Tyrens tegn.
Han optrådte i flere revyer hos Volmer-Sørensen i Revykøbing Kalder og i Sans Souci i Kolding. I de senere år arbejdede han på Røde Kro Teater bl.a. i 1993 i forestillingen Glade Dage. I 1971 blev han kåret til årets kunstner på Rødovre Teater.
Privatliv
redigérOle Søltoft var gift med skuespillerinden Ulla Asbjørn Andersen. Han er begravet på Rødovre kirkegård.
Filmografi
redigérBlandt de film, han medvirkede i, kan nævnes:
- Gøngehøvdingen – 1961
- Den kære familie – 1962
- Sytten – 1965
- Halløj i himmelsengen – 1965
- Een pige og 39 sømænd – 1965
- Min søsters børn – 1966
- Tre små piger – 1966
- Soyas tagsten – 1966
- Cirkusrevyen (1967) – 1967
- Far laver sovsen – 1967
- Den røde rubin – 1969
- Hurra for de blå husarer – 1970
- Mazurka på sengekanten – 1970
- Tandlæge på sengekanten – 1971
- Rektor på sengekanten – 1972
- Romantik på sengekanten – 1973
- Revykøbing kalder – 1973
- I Jomfruens tegn – 1973
- I Tyrens tegn – 1974
- Der må være en sengekant – 1975
- I Tvillingernes tegn – 1975
- Sømænd på sengekanten – 1976
- Affæren i Mølleby – 1976
- I Løvens tegn – 1976
- Hopla på sengekanten – 1976
- Piger til søs – 1977
- Agent 69 Jensen i Skorpionens tegn – 1977
- Agent 69 Jensen i Skyttens tegn – 1978
Noter
redigérEksterne kilder/henvisninger
redigér- Ole Søltoft på Internet Movie Database (engelsk)
- Ole Søltoft på Filmdatabasen
- Ole Søltoft på danskefilm.dk
- Ole Søltoft på danskfilmogtv.dk
- Ole Søltoft på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Ole Søltoft på AllMovie (engelsk)
- Ole Søltoft på The Movie Database (engelsk)
- Ole Søltoft på danskefilmstemmer.dk