Omskæring

(Omdirigeret fra Omskærelse)

Omskæring (eller omskærelse) består i bortskæring af forhuden af glans penis hos mænd, og af klitoris eller klitoris/indre skamlæber hos kvinder. Omskæring kan være motiveret sundhedsmæssigt (f.eks. formindsket HIV smittefare), kukturelt (f.eks. i USA), religiøst (f.eks. jødedom og islam), eller æstetisk (f.eks. kropsmodifikationer). Hos kvinder har omskæring dybe negative konsekvenser og medfører et signifikant fald i seksuel nydelse. Hos mænd er konsekvenserne af omskæring genstand for en omfattende debat med hensyn til såvel sundhedsmæssige aspekter som med hensyn til seksuel nydelse. Der er således ikke konsensus om dette.

Omskåret penis.
Uomskåret penis.

Baggrund og udbredelseRediger

Mandlig omskæringRediger

 
Udbredelsen af den mandlige omskæring

Den mandlige omskæring er udbredt over hele verden.[1] Satserne varierer meget fra land til land fra næsten 0% i Honduras og Japan, til 6,6% i Spanien, 20,7% i Storbritannien, 45% i Sydafrika, 75% i USA, og op til over 90% i Israel og i lande med muslimsk flertal. [2]

DanmarkRediger

Ifølge Muslimernes Fællesråd vil næsten alle muslimer i Danmark lade deres nyfødte drengebørn omskære. Det Mosaiske Trossamfund oplyser at der omskæres omkring 15 jødiske drengebørn om året. På denne baggrund skønner Sundhedsstyrelsen at antallet af mulige rituelle omskæringer om året i Danmark ligger mellem 1000 - 2000.[1]

USARediger

I USA bliver størstedelen af drengebørn omskåret. I 2009 blev ca. 55 % af alle nyfødte drengebørn i USA omskåret.[3] Omskæring i USA er primært kulturelt betinget og foretages ikke specifikt af religiøse grunde.[3]

AustralienRediger

Indtil 1970’erne blev stort set alle drengebørn omskåret i Australien. I dag omskæres ca. 14 % af alle drenge inden for det første leveår.[3] Omskæring i Australien er primært kulturelt betinget og foretages ikke specifikt af religiøse grunde.[3]

IsraelRediger

I Israel er over 90% af den mandlige befolkning omskåret.[kilde mangler] Ifølge Biblen (Det Gamle Testamente) og Halakha (jødisk religiøs lov) er rituel omskæring af alle mandlige jøder (1 Mos 17: 10–13)[4] en befaling fra Gud, som jøder er forpligtet til at udføre på den ottende dag efter fødslen [5] og som kun udsættes eller ophæves i tilfælde af direkte fare for mod barnets liv eller sundhed. Ikke-jøder er ikke forpligtet til at følge dette bud, da det udelukkende betragtes som bindende for det jødiske folk. I Israel er der ingen lovgivning imod ikke-jøder med hensyn til omskæring.

Kvindelig omskæringRediger

  Uddybende artikel: Kvindelig omskæring

Kvindelig omskæring har eksisteret som afrikansk skik i mere end 2000 år, en tradition der har eksisteret før både kristendommen og islam. Det antages at skikken er opstået i Ægypten og har bredt sig til ca. 28 lande i Afrika. Omskæring finder ikke sted i Nordafrika bortset fra i Ægypten og heller ikke i den sydlige del af Afrika. Skikken har bredt sig fra Afrika til Yemen og øvrige lande på den sydlige del af Den arabiske Halvø samt til Malaysia og Indonesien.[6]

AfrikaRediger

Det antages, at ca 130 millioner kvinder er omskåret i Afrika.[7]

KonsekvenserRediger

Mandlig omskæringRediger

Lettere hygiejne.Rediger

Omskæring gør det lettere at vaske penis, forbedrer lugt og danner mindre smegma . Dog kan drenge med uomskårne peniser læres at vaske regelmæssigt under forhuden.[8]

Nedsat risiko for urinvejsinfektioner.Rediger

Risikoen for urinvejsinfektioner hos mænd er lav, men disse infektioner er mere almindelige hos uomskårne mænd. Alvorlige infektioner tidligt i livet kan føre til nyreproblemer senere. [9]

Nedsat risiko for seksuelt overførte infektioner.Rediger

Omskårne mænd kan have en lavere risiko for visse seksuelt overførte infektioner, (herunder HIV, og HPV). Sikker seksuel praksis er stadig vigtig. [10]

Beskyttelse mod HIVRediger

Verdenssundhedsorganisationen og FN skriver i en pressemeddelelse at på man på baggrund af videnskabelige undersøgelser i Afrika anbefaler at mandlig omskærelse bliver anerkendt som endnu en metode til at mindske risikoen for hiv-smitte hos mænd. WHO (World Health Organization) anbefaler dog stadig at mandlig omskæring bør overvejes som en effektiv intervention mod HIV, som beskyttelse/forebyggelse i lande og regioner med heteroseksuelle epidemier.[11] Til sammenligning giver brugen af kondom dog en væsentligt højere grad af forebyggelse mod smitte af HIV.[12]

Forebyggelse af penisproblemer.Rediger

Lejlighedsvis kan forhuden på en uomskåret penis være vanskelig eller umulig at trække sig tilbage (fimosis). Dette kan føre til betændelse i forhuden eller penishovedet.[13]

Nedsat risiko for kræft i penis.Rediger

Selvom kræft i penis er sjælden, er det mindre almindeligt hos omskårne mænd. Derudover er livmoderhalskræft mindre almindelig hos de kvindelige seksuelle partnere hos omskårne mænd.[14]

SeksualfunktionRediger

Overordnet foreligger der kun begrænset viden om omskæring af mænd vedrørende seksualfunktionen, eftersom der fortsat mangler dybgående forskning på området.[15]

Undersøgelser af voksne mænd der gennemgår omskæring har vist at penisfølsomhed kan falde en smule efter omskæring. [16] Det canadiske pædiatriske samfund finder imidlertid at der ikke er nogen indikation på at omskæring fører til en reduktion i seksuel funktion. [17]

Omskæring er et indgreb der kan have forskellige følger, idet forhuden har en række funktioner; for eksempel beskytter den penishovedet, indeholder følenerver og er en del af glidemekanismen ved samleje.[18] Ifølge en mindre undersøgelse fra 2002 med 373 forsøgspersoner viste resultatet at der ingen signifikante forskelle var i seksualdrift, erektion, ejakulation og ejakulationens latenstid mellem omskårne og uomskårne mænd.[19] Undersøgelsens konklusion var imidlertid følgende, citat:[19]

  Der var et fald i masturbatoriske nydelse og seksuel nydelse efter omskæring, hvilket indikerer, at voksen omskæring negativt påvirker seksuelle funktion hos mange mænd, muligvis på grund af komplikationer ved operationen og et tab af nerveender.  

Kvindelig omskæringRediger

Medicinsk omskæring nødvendighedRediger

 
Tilbagevendende betændelse i penishovedet (balanitis) og forhud (prepuce), er eksempel på medicinsk indikation for omskæring.

Forhudsforsnævring er en tilstand hvor forhuden ikke kan trækkes tilbage over glans penis (penishovedet), hvilket er et eksempel på medicinsk indikation for omskæring.

Omskæring er lægefagligt begrundet hos drenge ved forhudsforsnævring, en tilstand hvor forhuden ikke kan trækkes tilbage over glans penis (penishovedet). Normalt vil forhuden kunne trækkes tilbage, når drengen er fyldt seks år. Forhudsforsnævring kan give risiko for infektioner, fordi de hygiejniske forhold vanskeliggøres.[20]

Love og reglerRediger

Dansk lovgivningRediger

Kvindelig omskæringRediger

Det er strafbart i Danmark i henhold til straffelovens § 245 at foretage omskæring af piger, og efter omstændighederne i grove tilfælde § 246.[1] Forældre som sender deres døtre til et andet land med henblik på omskæring, straffes for medvirken til overtrædelse af straffeloven § 245.[21]

Mandlig omskæringRediger

I modsætning til omskæring af kvinder, jf. straffelovens § 245a, er det ikke forbudt at omskære mænd og drengebørn i Danmark.[1]

Omskæring er i Danmark et operativt indgreb som det er forbeholdt læger at udføre, jf. autorisationsloven § 74.[22]

FN’s Konvention om Barnets RettighederRediger

Danmark har ratificeret FN’s Konvention om Barnets Rettigheder i 1991 (kaldet Børnekonventionen).[21] I denne konvention fremgår det af artikel 24, stk. 3, citat: ”Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed.”[21]

Lovgivning i øvrige landeRediger

Mandelig omskæringRediger

Rituel omskæring af drenge er ej heller forbudt i øvrige lande uden for Danmark.[23]

Kvindelig omskæringRediger

Følgende lande har vedtaget lovgivning mod kvindelig omskæring:

  • Norge, den 1. januar 1996.[21]
  • Sverige, i år 1982.[21]
  • Storbritannien, i år 1985.[21]

HoldningerRediger

I Danmark har lægeforeningen følgende holdning imod omskæring af drenge, der beskytter børn mod irreversible medicinske procedurer (pro-reversibilitet):[24]

  Hensynet til individets ret til selvbestemmelse må veje tungest i spørgsmålet om omskæring. Når barnet når myndighedsalderen og er blevet en ung mand, har han en reel mulighed for at veje både kulturelle, religiøse og sundhedsfaglige argumenter op mod hinanden. En irreversibel beslutning af denne karakter kan kun tages af personen selv.  

Den grundlæggende ret til religiøs omskæring begrundes i Grundlovens paragraf 67 [25] , som anses for at beskytte forældremyndigheden til børnereligionsfrihed (pro-valg):

 

Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

 

Denne rettighed er som det ses kollektiv, og vedrører i sin ordlyd alene retten til at danne menigheder. Den individuelle rettighed om religionsfrihed fremgår af den følgende paragraf 68. Drengeomskæring understreger imidlertid en stridighed mellem forældres grundlovsbestemte rettighed og børns selvmyndighed før voksenalderen, herunder retten til at vælge eller fravælge religion eller etnisk tilhørsforhold. Andre eksempler på denne konflikt omfatter børnevacciner, kønsskifteoperation af udefinerede køn, valgfri irreversibel kirurgi, osv.

ReferencerRediger

  1. ^ a b c d Omskæring af drenge. (PDF), Sundhedsstyrelsen, 26. juni 2013, s. 13, arkiveret fra originalen (PDF) 25. april 2015, hentet 11. september 2020. 
  2. ^ https://en.m.wikipedia.org/wiki/Prevalence_of_circumcision
  3. ^ a b c d Omskæring af drenge. (PDF), Sundhedsstyrelsen, 26. juni 2013, s. 18, arkiveret fra originalen (PDF) 25. april 2015, hentet 11. september 2020. 
  4. ^ 1 Mos 17: 10–13
  5. ^ Glass, J. M. (January 1999). "Religious circumcision: a Jewish view". BJU International. Wiley-Blackwell. 83 (Supplement 1): 17–21. doi:10.1046/j.1464-410x.1999.0830s1017.x. PMID 10349410.
  6. ^ Koso-Thomas, O. (1992). The Circumcision of Women: A strategy for Eradication. London: Zed Books.
  7. ^ World Health Organisation. (1997.) Female Genital Mutilation. A joint WHO/UNICEF/UNFPA statement. Geneva.
  8. ^ https://www.mayoclinic.org/tests-procedures/circumcision/about/pac-20393550
  9. ^ https://www.mayoclinic.org/tests-procedures/circumcision/about/pac-20393550
  10. ^ https://www.mayoclinic.org/tests-procedures/circumcision/about/pac-20393550
  11. ^ Omskæring af drenge. (PDF), Sundhedsstyrelsen, 26. juni 2013, s. 10-11, arkiveret fra originalen (PDF) 25. april 2015, hentet 11. september 2020. 
  12. ^ Lawrence W Green, Ryan G McAllister, Kent W Peterson & John W Travis (6. maj 2008), Male circumcision is not the HIV ‘vaccine’ we have been waiting for!, futuremedicine.com, hentet 11. september 2020. 
  13. ^ https://www.mayoclinic.org/tests-procedures/circumcision/about/pac-20393550
  14. ^ https://www.mayoclinic.org/tests-procedures/circumcision/about/pac-20393550
  15. ^ Morten Frisch et al., (2013) Cultural Bias in the AAP ́s 2012 Technical report and Policy Statement on Male Circumcision. Pediatrics, pp. 796-800
  16. ^ “Male Circumcision”, supra note 7 at 4; Doctors Opposing Circumcision, “Chapter Six: Long-Term Adverse Effects of Circumcision” (2008) Genital Integrity Policy Statement [Long Term Adverse Effects]; Kenneth Fink, et al., “Adult Circumcision Outcomes Study: Effect on Erectile Function, Penile Sensitivity, Sexual Activity and Satisfaction” (2002) 167(5) Journal of Urology 2113-2116.
  17. ^ Canadian Paediatric Society, supra note 7.
  18. ^ Anatomy of the Penis and Mechanics of Intercourse
  19. ^ a b http://onlinelibrary.wiley.com/enhanced/doi/10.1111/j.1464-410X.2006.06646.x/ Wiley Online Library - The effect of male circumcision on sexuality. Hentert den 15. juli 2013.
  20. ^ Omskæring af drenge. (PDF), Sundhedsstyrelsen, 26. juni 2013, s. 6, arkiveret fra originalen (PDF) 25. april 2015, hentet 11. september 2020. 
  21. ^ a b c d e f Sundhedsstyrelsen - Forebyggelse af omskæring af piger. Hentet den 14. oktober 2014.
  22. ^ Lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) § 74.
  23. ^ Omskæring af drenge. (PDF), Sundhedsstyrelsen, 26. juni 2013, s. 17-19, arkiveret fra originalen (PDF) 25. april 2015, hentet 11. september 2020. 
  24. ^ Poul Jaszczak (29. oktober 2012), Omskæring bør være et personligt valg (PDF), Ugeskrift for Læger, arkiveret fra originalen (PDF) 21. april 2016, hentet 11. september 2020. 
  25. ^ https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-7/paragraf-67

Eksterne henvisningerRediger