Onan er en bibelsk figur fra Første Mosebog. Da Onans ældre bror Er dør, beordrer deres far Juda ham til at gøre Ers enke Tamar gravid. Det ønsker Onan ikke at gøre, hvorfor han afbryder samlejet og lader "sin sæd gå til spilde på jorden".[1]

Onan har givet navn til onani, selvom beretningen om Onan i Første Mosebog ikke handler om onani, men om afbrudt samleje og om Onans manglende videreførelse af slægten.[2]

ReferencerRediger

  1. ^ 1. Mosebog 38,9
  2. ^ "Onan, der ganske uretfærdigt har givet navn til fænomenet onani, løste problemet ved at gribe til verdens ældste svangerskabsforebyggende middel, afbrudt samleje (38,9); men "det han gjorde, var ondt i Herrens øjne", fordi det var en form for socialbedrageri over for den døde storebror." (Søren Holst (2007), Kommentar til Første Mosebog, Det Danske Bibelselskab, s. 107. )
 Spire
Denne artikel om et emne fra Det Gamle Testamente eller Tanakh er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.