Åbn hovedmenuen

En onkel er en mand, som enten er bror til ens mor eller far (dvs. morbror eller farbror). Betegnelsen kan også - mere upræcist - anvendes om en mand, der er gift med ens moster eller faster.[1] Man kan derfor ikke være sikker på om afsenderen af budskabet "onkel" anvender den mest præcise betegnelse, og henviser til en mand, der er genetisk beslægtet med personen selv, eller den mere upræcise betegnelse, der også omfatter en person, der er ubeslægtet med personen selv. En kvinde med tilsvarende slægtskabsforhold som en onkel kaldes en tante, med samme præcise og upræcise henvisning til genetisk beslægtet (faster eller moster) eller ubeslægtet (tante). Ens fars eller mors onkel kaldes en grandonkel.

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:

Ordet kommer (via fransk oncle og tysk Onkel) fra det latinske ord avunculus, der er en diminutiv form af avus: bedstefar.

Ordet bruges også i en række tilfælde uformelt om en mand, der har et venskabeligt forhold til en eller flere (typisk yngre) person(er), som han ikke nødvendigvis er i familie med. Et berømt eksempel fra litteraturen er slaven onkel Tom i romanen Onkel Toms Hytte. Et andet eksempel er Onkel Danny (et tilnavn til Dan Turèll). Tilsvarende findes ordet "legeonkel".

KildeRediger

  1. ^ Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1997. Citeret fra Dansk Sprognævn: Nyt fra Sprognævnet nr. 2, 1998.

Ekstern henvisningRediger