Onkel (film)
Onkel er en dansk spillefilm fra 2019 instrueret af René Frelle Petersen. Filmen havde danmarkspremiere i Tønder den 8. november 2019 og er produceret for 3,5 millioner kroner med støtte fra Det Danske Filminstitut. Frelle Petersen grundlagde i 2013 produktionsselskabet 88miles i 2013 sammen med producer Marco Lorenzen. Selskabet har produceret både "Hundeliv" og "Onkel".
Onkel | |
---|---|
Overblik | |
Anden titel | Uncle |
Genre | Dramafilm |
Instrueret af | Frelle Petersen |
Medvirkende | Jette Søndergaard, Peter Hansen Tygesen, Ole Caspersen, Tue Frisk Petersen, Christian Tychsen, Stine Lee Bruhn Schrøder |
Distributør | Øst for Paradis |
Udgivelsesdato | 14. november 2019 |
Censur | Tilladt for alle |
Længde | 106 min. |
Oprindelsesland | Danmark |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
på danskefilm.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Onkel har udelukkende lokale sønderjyske amatørskuespillere i de bærende roller. Instruktøren Frelle Petersen har castet de medvirkende indenfor en radius af 15 km for at opnå den korrekte dialekt af sønderjysk. Filmen har været nødt til at blive tekstet for resten af Danmark. Han har i sin research til filmen i 3 måneder boet og hjulpet til med arbejdet på gården "Stenbæk", mellem Tønder og Løgumkloster hvor filmen foregår og er en virkelighedsnær skildring af landbrugslivet. De to hovedroller spilles af virkelighedens onkel og niece Jette Søndergaard og Peter Hansen Tygesen. "Onkel" er en film om familiebånd, skyldfølelse og hvornår skal man tage sig af sig selv.
Handling
redigérI filmens første 8 minutter vises uden dialog det daglige liv på gården. Kris (Jette Søndergaard) på 27 har boet hos sin onkel på Stenbjerg, siden hun som barn mistede forældrene. Da Onkel (Peter Hansen Tygesen) blev ramt af en blodprop, blev hun landmand, ikke dyrlæge, for at passe på ham og på gården. Hun er yderst beskyttende over for sin halvinvalide onkel. De har et nært forhold og stor forståelse for hinanden, selvom de tilbringer det meste af deres finurlige hverdag i tavshed. Da Kris redder en kalv under en fødsel, bliver hendes interesse for dyrlægefaget igen vakt, og hun udvikler et nært venskab med den snakkesalige dyrlæge Johannes (Ole Caspersen) og opdager langsomt, at der er et liv uden for gården. Her møder hun den unge Mike (Tue Frisk Petersen), som ser lige igennem hendes reserverede personlighed, og da sød musik opstår mellem dem, presser et skelsættende spørgsmål sig på.[1]
Medvirkende
redigér- Jette Søndergaard som Kris
- Peter H. Tygesen som Onkel
- Ole Caspersen som Johannes
- Tue Frisk Petersen som Mike
Priser
redigér- 2019: Vinder af Tokyo Sakura Grand Prix på den internationale filmfestival Tokyo International Film Festival.
- 2020: Bodilprisen for Bedste manuskript: René Frelle Petersen.
Referencer
redigér- ^ Denne beskrivelse stammer fra Det Danske Filminstituts Filmdatabase.
Eksterne henvisninger
redigér- Onkel på Internet Movie Database (engelsk)
- Onkel på Filmdatabasen
- Onkel på danskefilm.dk
- Onkel på danskfilmogtv.dk
- Onkel på Scope
- Onkel på The Movie Database (engelsk)
- Onkel på Rotten Tomatoes (engelsk)
Spire Denne artikel om en dansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |