Det iranske statskup 1953

(Omdirigeret fra Operation Ajax)

Det iranske statskup 1953 (Operation Ajax) var navnet på den britisk-amerikanske operation, som med iranske agenter og elementer fra den iranske hær i august 1953 kuppede den demokratisk valgte regering under premierminister Mohammed Mossadeq. Ved hjælp af nyhedsudsendelser fra BBC,[1] bestikkelse af iranske embedsmænd og avisredaktører med amerikanske og britiske penge og organiserede optøjer, lykkedes det for Kermit Roosevelt, Jr., barnebarn af USA's tidligere præsident Theodore Roosevelt fra CIA[2] at bringe den iranske general Fazlollah Zahedi og Imperial Guard Colonel Nematollah Nassiri til magten.

Soldater omringer Parlamentsbygninghen i Teheran den 19. august 1953.
Forside af Tehran Mosavar, et Teheran-ugeblad, som viser anti-Mosaddeq demonstranter på en tank i Teheran, 19. august 1953.

Kuppet er blevet kaldt " et kritisk øjeblik i efterkrigstiden". Det opløste det konstitutionelle monarki og genindsatte Shah Mohammad Reza Pahlavi på tronen, nu i en enevældig position efter en valgt regering med et pro-vestligt diktatur. Det bidrog direkte til kuppet mod Shahen i 1979 og hans udskiftning med den anti-vestlige islamiske republik. [3]

I USA blev det i begyndelsen anset som en triumf for fordækte operationer, (Engelsk: Covert action) men nu anses det af mange for at have efterladt en "forfærdelig og hjemsøgende arv" (Engelsk:"a haunting and terrible legacy.") [4] I år 2000 kaldte udenrigsminister Madeleine Albright for et "tilbageskridt for demokratisk ledelse" i Iran (Engelsk:"setback for democratic government" in Iran)[5]

Efter at New York Times i 2000 som de første offentliggjorde detaljer[6] om kuppet, kaldte Madeleine Albright begivenheden for "et tilbageskridt for demokratisk ledelse i Iran"

Kupmagerne motiver omfatter muligvis

  • Ønske om at kontrollere de iranske oliefelter,
  • foragt for demokrati i ikke-europæiske stater, og mere dubiøse
  • bekymringer over at Iran skulle komme under kontrol af Sovjetblokken.[7][8][9][10]

1953-kuppet var første gang USA væltede en regering [11] , og blev dér anset som en uantastet succes med "øjeblikkelige og vidtrækkende konsekvenser". Med et blev CIA en central del af det udenrigspolitiske apparat, og fordækte operationer blev efterhånden betragtet som "en billig og effektiv måde at præge begivenhedernes gang i verden." Et kup mod Jacobo Arbenz Guzmán's regime i Guatemala, som havde eksproprieret jord ejet af United Fruit Company fulgte året efter.[12]

  1. ^ A Very British Coup Arkiveret 15. januar 2015 hos Wayback Machine – Radiodukumentar BBC Radio 4, 22. august 2005 (27 min.)
  2. ^ How to Overthrow A Government Pt. 1 Arkiveret 15. november 2007 hos Wayback Machine on 5. marts 2004
  3. ^ International Journal of Middle East Studies, 19, 1987, p.261
  4. ^ Stephen Kinzer: All the Shah's Men. An American Coup and the Roots of Middle East Terror, John Wiley and Sons, 2003, p.215
  5. ^ "U.S. Comes Clean About The Coup In Iran Arkiveret 27. maj 2012 hos hos Archive.is", CNN, 04-19-2000.
  6. ^ SECRETS OF HISTORY, The C.I.A in Iran Arkiveret 13. december 2017 hos Wayback Machine – New York Times, april 2000
  7. ^ Nasr, Vali, The Shia Revival, Norton, (2006), p.124
  8. ^ "Review by Jonathan Schanzer of All the Shah's Men by Stephen Kinzer". Arkiveret fra originalen 12. februar 2009. Hentet 8. juni 2008.
  9. ^ Mackay, Sandra, The Iranians, Plume (1997), p.203, 4
  10. ^ Nikki Keddie: Roots of Revolution, Yale University Press, 1981, p.140
  11. ^ Stephen Kinzer: All the Shah's Men. An American Coup and the Roots of Middle East Terror, John Wiley and Sons, 2003, p.x
  12. ^ Stephen Kinzer: All the Shah's Men. An American Coup and the Roots of Middle East Terror, John Wiley and Sons, 2003, p.209
redigér


Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.