Ornö er den største ø i Stockholms søndre skærgård og indgår i Ornö socken i Haninge kommun. Den er cirka 15 km lang og 3-4 km bred. Ornö har ca. 300 fastboende indbyggere men øens indbyggertal stiger kraftigt om sommeren da der er flere større fritidshusområder på øen.

Ornö
Ornös beliggenhed i Stockholms skærgård.
Ornös beliggenhed i Stockholms skærgård.
Overblik
LandSverige Sverige
LänSödermanland, Stockholms län
KommuneHanninge kommun
Demografi
Indbyggertal300 (2005)
 - Areal49 km²
 - Befolknings­tæthed6,1 pr. km²
Andet
TidszoneUTC +1
Oversigtskort
Ornö ligger i Stockholms län
Ornö
Ornö
Ornös beliggenhed i Sverige 59°4′N 18°25′Ø / 59.067°N 18.417°Ø / 59.067; 18.417

Ornö kirke er tegnet af arkitekt Ludvig Hawerman og blev indviet i 1886. Kirken er beliggende på en bakke ovenfor Kyrkviken og indgår i Dalarö-Ornö-Utö församling.

Hvert år i slutningen af maj gennemføres Ornö Runt, en af de større kapsejladser i Stockholms skærgård.

Ornö kirke
Urskov på Ornö

Historie

redigér

Fund ved Långviken og omkring Hässelmara viser viser at området har været beboet siden bronzealderen. Et jernværk med masseovn blev anlagt i Lättinge i 1637, malmen hentedes fra Utö. I Lättinge fandtes en havn og en vandmølle. På øens sydøstlige side opførtes sædegården Sundby säteri af Claes Stiernskiöld i 1660'erne. De fleste af Ornös bebyggelser og gårde inklusive godset Sundby nedbrændte under russerhærgningerne 1719. Omfattende minedrift efter feldspat foregik i årene 1914–65, og den største grube var Långviksgruvan i nærheden af bebyggelsen Lugnet. Fiskeri har altid været af stor betydning for øboerne. Et Militært øvelsesområde fandtes på øens østlige og sydlige del i 1900-tallet.

Elg og rådyr er almindeligt forekommende. Havørn, fiskeørn og musvåge er yngler i flere af Ornös skovområdetr.

På øens sydlige del og i den omliggende skærgård ligger Sundby naturreservat.[1]

Stockholms läns dybeste sø Stunnträsk, ligger på Ornö og er 40 meter dyb.

Ornö i populærkultur

redigér
  • Dele af Colin Forbes thriller Cover Story (1984) foregår på øen
  • Ornö Sjötrafiks bilfærge forekommer i TV-serien Skærgårdsdoktoren. I serien filmer man dogk Ornö som fastlandet og Dalarö som øen, modsat virkeligheden.

Eksterne kilder og henvisninger

redigér
  1. ^ Länsstyrelsen i Stockholms län: Sundby