Manu Chao
Manu Chao er en fransk Latin-folkesanger med spanske aner. Han blev født 21. juni 1961 i Paris, og hans dåbsnavn er Jose-Manuel Thomas Arthur Chao. Han har tidligere optrådt under navnet Oscar Tramor.
Manu Chao | |
---|---|
Information | |
Pseudonym | Oscar Tramor |
Født | José-Manuel Thomas Arthur Chao Ortega 21. juni 1961 (63 år) Paris, Frankrig |
Oprindelse | Paris, Frankrig |
Genre | Alternativ rock, punk, reggae, salsa |
Beskæftigelse | Musiker, pladeproducer |
Aktive år | 1984 – nu |
Pladeselskab | Nacional Records (USA) Because Music (Frankrig) Virgin Records |
Associeret med | Mano Negra |
Instrumenter | |
Vokal, guitar | |
Eksterne henvisninger | |
manuchao.net |
Chao's mor var Basker og hans far fra Galicien. De flygtede til Paris under Francisco Francos diktatur, og Manu Chaos opvækst foregik primært i området omkring Paris.
Manu Chao var et kendt medlem af den parisiske alternative musik-scene, og var blandt andet en del af bands som Hot Pants og Los Carayos. I 1987 stiftede Manu Chao, hans bror Antonio Chao og deres fætter Santiago Casariego bandet Mano Negra. Mano Negra fik en vis succes i Frankrig med hit singlen "Mala Vida", hvorefter de turnérede i Sydamerika. Bandet stoppede i 1995.
Manu Chao synger på fransk, spansk, arabisk, galicisk, portugisisk, engelsk og wolof, og anvender ofte flere af sprogene (eller dem alle) i en enkelt sang. Han er en af verdens bedst sælgende musikere, men er mindre kendt i Nordeuropa og USA.
Musikken er inspireret af mange genrer, såsom rock, fransk chanson, spansk-amerikansk salsa, reggae, ska og algerisk raï. De mange inspirationskilder er blandt andet kommet fra hans opvækst i et indvandrerkvarter i Paris og hans rejser i Mesoamerika efter Mano Negras opløsning. Mange af Chaos tekster handler om kærlighed, om at bo i ghettoer og indvandring, og har ofte venstreorienterede budskaber. Han har derfor mange fans på den europæiske venstrefløj, blandt andet i den globaliseringskritiske bevægelse.
I 2004 producerede Manu Chao Amadou & Mariams album Dimanche à Bamako (Søndag i Bamako).
Diskografi
redigérSe også Hot Pants, Los Carayos og Mano Negra for tidligere indspilninger.
Albums
redigér- Clandestino (1998)
- Próxima Estación: Esperanza (2001)
- Radio Bemba Sound System (2002)
- Sibérie m'était contéee (2004)
- La Radiolina (2007)
- Baionarena (2008)
Singler
redigér- "Bongo Bong" (1999)
- "Clandestino" (2000)
- "Me gustas tú" (2001)
- "Merry Blues" (2001)
- "Mr. Bobby" (2002)