Osterøy

kommune i Vestland fylke i Norge
Ikke at forveksle med Osterøy (ø).
Osterøy
Våben Kort
Osterøys kommunevåben Osterøys beliggenhed
Fakta om Osterøy
Kommunenummer: 4630
Fylke: Vestland
Kommunesæde: Lonevåg
Areal: 254 km²
Indbyggere: 8.152 (1. januar 2023)
Politik
Borgmester: Lars Fjeldstad (fra 2019) Rediger på Wikidata
Websted: www.Osteroy.kommune.no
Osterøy på Commons

Osterøy er en kommune i Vestland fylke i Norge. Osterøy kommune ligger på øen Osterøy, som er delt mellem kommunerne Osterøy og Vaksdal.

Brøknipa (Bruviknipa) 822 m.o.h.
Osterøybroen over Sørfjorden
Udsigt over Veafjorden fra Osterøys første bro over Kallestadsundet

Byer i Osterøy kommune er Lonevåg, som er kommunecenter, Haus, Valestrandsfossen, Hamre, Fotlandsvåg, Tyssebotnen, Bruvik, Hjellvik og Hosanger. Osterøy kommune har både bro- (Osterøybroen) og færgeforbindelse (Valestrandsfossen-Breistein) med Bergen kommune. Det er 12 folkeskoler og én ungdomsskole i kommunen.

Osterøy har i dag en del alsidig og livskraftig småindustri indenfor mekanisk, møbel-, garveri- tekstil- og næringsmiddelindustri. Fiskeopdræt/-forædling er også et vigtigt erhverv. Landbrug beskæftiger omkring 300 mennesker, og tømrerfaget står også i høj kurs på Osterøy. Kommunen har i en årrække haft store underskud i budgetterne, og i 2005 blev kommunen sat under administration af Hordaland fylkeskommune.

Kommunesammenlægningen i 1964

redigér

Ved kommunesammenlægningen i 1964 blev dele af de tidligere kommuner Hamre, Haus, Hosanger og Vaksdal slået sammen til Osterøy kommune. Den nye fastlandskommune Vaksdal skulle alligevel have et areal på Osterøy (74 km²). I de gamle kommuner var administrationen delvis på «Osterøysiden» og delvis på «fastlandet». Hosanger kommune holdt til i et nybygget kommunehus i Mjøsdalen, mens Hamre kommune i Hamre og Bruvik kommune havde administrationen i Dale. Haus kommune havde sin administration i Indre Arna.

I den første tid var administrationen i Osterøy kommune delt, men efter intense forhandlinger blev det til slut vedtaget, at Lonevåg skulle være kommunecenter, og i 1978 stod Osterøy rådhus færdigt, og administrationen blev samlet dér.

Eksterne henvisninger

redigér

60°32′13″N 5°33′43″Ø / 60.53694°N 5.56194°Ø / 60.53694; 5.56194