Ostróda [ɔˈstruda] (tysk: Osterode i Østpreussen) er en polsk by med ca. 34.000 indbyggere i Masurien, som blev polsk i 1945 efter forudgående tysk herredømme i århundreder. I perioden 1818-1945 var Ostróda (Osterode) hovedby i det prøjsiske amt Osterode i den sydvestlige del af provinsen Ostpreußen.

Ostróda
Ostróda fæstning.
For alternative betydninger, se Osterode. (Se også artikler, som begynder med Osterode)

Ostróda ligger i det nordøstlige Polen i det ermlandsk-masuriske voivodskab ved floden Drwęca (tysk: Drewenz), der er en biflod til Wisła (tysk: Weichsel).

Etymologisk betyder det oprindeligt tyske navn 'Osterrode' en skovrydning (Rode svarende til dansk -rød, rydning) i øst; og en afledning fra Osterode i Harzen formodes.[1]

Osterode er også navnet på den tyske by Osterode am Harz i Midttyskland foruden et par bydele, Harztor-Osterode i Thüringen og Osterode am Fallstein i Osterwieck, Sachsen-Anhalt.

Referencer redigér

Koordinater: 53°42′N 19°58′Ø / 53.7°N 19.97°Ø / 53.7; 19.97